Bog
Jeg vil tælle stjernerne og andre børnerim
Af
(
2018
)
Et herligt gensyn med 148 skønne rim af vores fantastiske rimsmed Halfdan Rasmussen med smukke, farvelagte og levende illustrationer.
Et herligt gensyn med 148 skønne rim af vores fantastiske rimsmed Halfdan Rasmussen med smukke, farvelagte og levende illustrationer.
Anmeldelse
Jeg vil tælle stjernerne og andre børnerim af Halfdan Rasmussen
- Log ind for at skrive kommentarer
Et herligt gensyn med 148 skønne rim af vores fantastiske rimsmed Halfdan Rasmussen med smukke, farvelagte og levende illustrationer.
For dem, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Halfdan Rasmussens fabulerende rim og remser, er muligheden her. I bogen møder vi bl.a ’Mariehønen Evigglad’, ’Rapanden Rasmus’ og ’Hvem har malet himlen blå’, som de fleste kender som sange, men bogen indeholder også flere rim, som jeg aldrig havde læst før.
’Møller Mikkelsen fra Milo vejer firehundred kilo. Skrædder Søm fra Sebbersund vejer femogtyve pund. Væver Vollesen fra Varde vejer næppe nok det kvarte. Lille Ann fra Amsterdam vejer bare fire gram!’. En pragtfuld fandenivoldskhed! Men rytmen, den kendte elskede rytme, gør det så dejligt at læse højt. Man får lyst til gøre det igen og igen.
Og de vigtigste ting i livet gøres humoristiske ’Lone fandt en million i en gammel pose, købte sig en gul citron og én højrød rose, satte rosen i sin hat, gav sin mor citronen, havde det så dejligt at hun glemte millionen’.
Men der er også en melankoli i mange af hans rim ’Natten er en gammel mand. Med en stjernekappe over skuldren vandrer han ned ad månens trappe’. Det er så smuk en start på et rim, der slutter med ’Klapper jordens kind og går ind i dine drømme’. Det er stort og fantastisk.
Halfdan Rasmussens fandt inspirationen til sine vrøvlevers i sin hverdag og omsatte alt det almindelige og tossede til kunst. Han har mange tillægsnavne, en tusindordskunstner, ’en småtingsmajor, der herskede i den inderste pilfingerzone’ (Christian Graugaard fra Weekendavisen) og masser af superlativer. Thorkild Bjørnvig skrev om Halfdan Rasmussen i 1995, ’han har ingen alder, men bor i det tidsløses intervaller’. Han skabte tekster, som går på tværs af generationer og på tværs af logik. Men med en forståelse for mennesker og verden, som er ganske få forundt, men som også udtrykkes i smerteligt klarsyn.
Alle bør læse denne bog, store som små.
Brugernes anmeldelser