Den er fin, appelsin

Finurlig og farverig billedbog giver de mest populære og nogle af de mindre kendte frugter og grøntsager deres øjeblik i solen. En grøn humørbombe af en bog.

Rim og leg med vendinger og lyde vækker barnets interesse for sproget og giver sammen med de herlige tegninger liv og personlighed til selv den mest slatne grøntsag.

En hel billedbog dedikeret til alt det sunde på tallerkenen, som vi voksne så gerne vil have de kære børn til at kunne lide. Om denne bog hjælper med det, er ikke sikkert, for alle grøntsagerne og frugterne er faktisk så nuttede, at man næsten synes, det ville være helt synd at spise dem. Her er blevet plads til både de smukke og de lidt mere grove, til de sure og de søde, og altså heldigvis ikke kun til de populære som banan og pære, men også fx dild, radise og spidskål.

Der demonstreres sprogligt overskud i teksten, hvor man finder sjove og varierede rim og leg med udtryk som fx karsehår og ferskenhud. At et jordbær ikke er et bær, og at rodfrugter faktisk er grøntsager, er jo også ret spøjst. Det accepterede min 5-årige søn altså ikke bare lige. Og hvorfor kan man sige "stik mig et stikkelsbær", men ikke "pær mig en pære"? De sproglige løjer akkompagneres af skægge tegninger af frække og finurlige frugter og grøntsager, som barnet kender, og måske også nogle, det ikke er stødt på før. Selv de opdigtede er der plads til, for hvorfor skulle der ikke findes ’gladkål’, når nu der findes noget, der hedder surkål?

Her er det tilladt at lege med både maden og sproget, og bogen kan helt sikkert gøre barnet nysgerrigt på begge dele. Som en anderledes afslutning bagerst i bogen protesterer nogle af de lidt mere eksotiske ting som litchi og feldsalat over, at de ikke fik lov at være med i bogen; en sjov og passende finale ovenpå en festlig kavalkade af farverige grønne sager. En dejlig bog fuld af farver og humor, der hylder alt det sunde og måske endda kan give børn mod på at smage noget nyt.