Science Fiction er karakteriseret ved at inddrage fantastiske elementer. Man kan skelne mellem Fantasy, som fremmaner fantasiverdener, der kan være prægede af magi og trolddom, og videnskabsfokuseret Science Fiction, der benytter fremtidsagtige computerscenarier.
I begge tilfælde skabes der verdener, der er forskellige fra vores egen, samtidig med at der er visse ligheder. Dermed kan Science Fiction-romanen være et tilflugtssted, hvor vi kan drømme os langt bort, samtidig med at den giver et nyt perspektiv på vores egen verden og en kommentar til den måde den fungerer på.
En genre i modvind
Science Fiction regnes ofte for en lidt useriøs og lavkulturel genre. Det fremkalder vrede hos tilhængere af genren som Niels Dalgaard, der på Science Fiction Cirklens hjemmeside skriver:
"Det må efterhånden være gået op for alle, at man ikke bliver til noget her i landet, med mindre man offentligt bekender, at man hader science fiction (til gengæld behøver man ikke at have læst noget af den først)."
Ærgrelsen er til at forstå. Mange går rundt med en forestilling om, at Science Fiction er en genre, som udelukkende henvender sig til børn. Giver man sig i kast med genren vil man opdage, at den har en masse at byde på. Romanerne har ofte et fremragende plot, og de tematiserer nogle emner, som er yderst relevante i vores egen verden.
Fantasy
I Fantasy skabes der en urealistisk verden, uden at forfatteren forsøger at legitimere den i forhold til den virkelige verden. Den skabte verden er altså en slags parallel til vores egen og ikke en del af den. Det spændende ved Fantasy-romaner ligger netop deri, at der skabes et anderledes univers.
Vi får mulighed for at slippe bort fra den almindelige (og kedelige) dagligdagsverden og stifte bekendtskab med noget helt fremmed. Ud over at give os en flugtmulighed, er den utopiske verden spændende i forhold til vores egen. Ofte inddrages der historisk stof, således at vores egen historie bliver sat i et nyt lys.
Det er for eksempel tilfældet i genrens mest berømte værk, J.R.R. Tolkiens (1892-1973) Ringenes Herre (1954-55). Her skabes der et slags middelalderligt scenarium, hvori der forekommer fantasivæsener.
Videnskabsorienteret Science Fiction
Det man normalt forstår ved Science Fiction er en tematisering af videnskab og teknologi (det ligger i genrens navn). Den videnskabsorienterede Science Fiction bærer ofte et profetisk præg: Romanerne fortæller om verdener, hvor teknologi fylder langt mere end i vores egen. Det er derfor nærliggende at se dem som fremtidsvisioner om forholdet mellem mennesket og teknologien. Dette forhold bliver i Science Fiction beskrevet på to måder.
På den ene side kan teknologien beskrives som noget ydre, der hovedsageligt har at gøre med vores omgivelser. Det er for eksempel tilfældet i Arthur C. Clarkes (1917- ) noveller, der ligger til grund for Stanley Kubricks film Rumrejsen År 2001.
På den anden side kan teknologien ses som tæt knyttet til mennesket. Et eksempel herpå er den Science Fiction undergenre, der hedder Cyperpunk. Cyperpunk beskriver en verden, hvor teknologien er blevet alment tilgængelig, således at almindelige mennesker kan være teknologieksperter. Denne teknologi-demokratisering blandes med en punkagtig livsstil: Romanernes hovedpersoner er typisk anti-autoritære hackere eller lignende. En af de mest kendte Cyberpunk-romaner er William Gibsons (1948- ) Neuromantiker (1984).
På samme måde som Fantasy, kaster den videnskabsorienterede Science Fiction et nyt lys på vores egen verden. Det forekommer yderst relevant at overveje vores forhold til teknologien, i en tid hvor den er at finde overalt.
Af Martin Laurberg, Cand Mag.
Kommentarer