Anmeldelse
Vitello går vildt meget i skole
- Log ind for at skrive kommentarer
Vi følger den charmerende bandit i skolen, og det er bestemt ikke kedeligt. I disse coronatider med virtuel undervisning er bogen en tiltrængt vitaminindsprøjtning.
De mange populære Vitello-bøger har nærmest fået klassikerstatus. I bind 27 begyndte Vitello i skolen. Dette efterfølgende bind er lidt anderledes end de øvrige bøger med lidt længere historier, og det passer meget godt med, at Vitello er blevet ældre. Han har nu fundet sig til rette i skolen på sin helt egen måde, hvilket hans hårdt prøvede lærere og skoleinspektøren kan skrive under på. For Vitello er skolen nemlig meget andet og mere spændende end matematik og dansk.
Det fine ved bogen er, at humoren aldrig er på Vitellos bekostning. Forfatteren beskriver begivenhederne ud fra Vitellos synsvinkel, og så er der pludselig en logisk forklaring på Vitellos handlemåde. Fupz Aakesons humoristiske tekst er som altid ledsaget af Niels Bo Bojesens udtryksfulde illustrationer.
De mange fans vil ikke blive skuffede, for Vitello er sit gamle jeg med en sprudlende fantasi og en stor foretagsomhed, der ofte bringer ham på kollisionskurs med de voksne. Han forstår ikke helt hvorfor, for han følger bare sin egen logik. I løbet af en skoleuge bestyrer han en frugtbod, leger skolepatrulje, besøger et kunstmuseum, deltager i en idrætsdag og klarer sine lektier. Det lyder alt sammen meget tilforladeligt, men når man kender Vitello, ved man, at man kan vente sig lidt af hvert.
Kapitlet om Vitello som garvet businesman er ubetaleligt. Han supplerer resolut skolebodens kedelige frugt med slik og finder lynhurtigt ud af at sætte prisen efter udbud og efterspørgsel, og derved scorer han kassen. Da han er for lille til at blive skolepatrulje med en fed gul vest, tager han sagen i egen hånd og er tæt på at forårsage trafikkaos. Hans kunstforståelse er lige i øjet. Han begejstres over museets voldelige billeder og har kun foragt til overs for de moderne klatmalerier.
Selv om idræt ikke lige er Vitellos kop te, ansporer jalousien ham til at konkurrere benhårdt med den altetiske Vitus, som hans hemmelige kæreste Kamma har et godt øje til. Lektier er selvfølgelig ikke noget for Vitello, og da hans hårdt prøvede mor forsøger at holde ham til ilden, får han hurtigt vendt situationen til en hyggestund med saftevand og popcorn.
I disse coronatider med virtuel undervisning i lange perioder er bogen en tiltrængt vitaminindsprøjtning. Børn behøver ikke at gå rundt med en oprører i maven for at more sig over Vitello, og selv de voksne oplæsere må overgive sig til Vitellos charme. Som de øvrige bøger om Vitello er den velegnet til oplæsning, men mon ikke bogen også vil appellere til selvlæsere i 2. klasse.

Kommentarer