Anmeldelse
Mie og Jonas får voksne
- Log ind for at skrive kommentarer
Historien udfordrer både børn og voksne til at se tingene fra et andet perspektiv. Kim Fupz Aakeson når han er allerbedst!
”Mie og Jonas havde været børn længe og indimellem kedede de sig lidt, og de begyndte at tale om at få en voksen i huset”. Sådan indledes denne herligt skæve og hylemorsomme historie, hvor alting vendes på hovedet. En skøn billedbog for de 8-10-årige, men bestemt også deres voksne, og med potentiale til latterkramper, refleksion og gode snakke.
Mie og Jonas diskuterer, hvilken voksen de godt kunne tænke sig. Det kunne være rart med en dame med langt hår og læbestift eller en voksen mand med fuldskæg. Så de henvender sig på Voksenkontoret og ansøger om to voksne. Pigen på kontoret minder Mie og Jonas om at huske voksenopdragelsen, og andre børn fortæller, at de skal være indstillet på, at voksne til tider kan være besværlige.
Efter et par uger henter Mie og Jonas så to voksne, og det er heldigvis lige præcis sådan nogle voksne, de havde ønsket sig. De voksne virker lidt tryggede til en start, men Mie og Jonas forsikrer dem om, at de nok skal få det godt hos dem, og så bliver der ellers serveret masser af livretter som pizza og islagkage.
Det er rart med voksne i huset, men Mie og Jonas mærker også, at det er hårdt arbejde med to voksne, som skal passes og underholdes. Efter nogen tid begynder Mor og Far (som de nu kaldes) at plage om at få et job, en ny bil og at komme på ferie. Og så en dag siger Mor og Far, at de ikke gider være voksne mere. Men så er det jo heldigt, at Mor og Far kan se frem til at blive børn engang, fortæller Mie og Jonas dem. Sådan er livet!
Kim Fupz Aakeson viser endnu engang, at han er mesterlig til at delagtiggøre os i verden oplevet fra barnets perspektiv. Det er virkelig skørt, sjovt og underholdende – og en historie, som udfordrer både børn og voksne til at se tingene fra et andet perspektiv. Bogen er udkommet i den fantastiske serie 'Miniværk', der har en masse på hjerte.
- Log ind for at skrive kommentarer
Historien udfordrer både børn og voksne til at se tingene fra et andet perspektiv. Kim Fupz Aakeson når han er allerbedst!
”Mie og Jonas havde været børn længe og indimellem kedede de sig lidt, og de begyndte at tale om at få en voksen i huset”. Sådan indledes denne herligt skæve og hylemorsomme historie, hvor alting vendes på hovedet. En skøn billedbog for de 8-10-årige, men bestemt også deres voksne, og med potentiale til latterkramper, refleksion og gode snakke.
Mie og Jonas diskuterer, hvilken voksen de godt kunne tænke sig. Det kunne være rart med en dame med langt hår og læbestift eller en voksen mand med fuldskæg. Så de henvender sig på Voksenkontoret og ansøger om to voksne. Pigen på kontoret minder Mie og Jonas om at huske voksenopdragelsen, og andre børn fortæller, at de skal være indstillet på, at voksne til tider kan være besværlige.
Efter et par uger henter Mie og Jonas så to voksne, og det er heldigvis lige præcis sådan nogle voksne, de havde ønsket sig. De voksne virker lidt tryggede til en start, men Mie og Jonas forsikrer dem om, at de nok skal få det godt hos dem, og så bliver der ellers serveret masser af livretter som pizza og islagkage.
Det er rart med voksne i huset, men Mie og Jonas mærker også, at det er hårdt arbejde med to voksne, som skal passes og underholdes. Efter nogen tid begynder Mor og Far (som de nu kaldes) at plage om at få et job, en ny bil og at komme på ferie. Og så en dag siger Mor og Far, at de ikke gider være voksne mere. Men så er det jo heldigt, at Mor og Far kan se frem til at blive børn engang, fortæller Mie og Jonas dem. Sådan er livet!
Kim Fupz Aakeson viser endnu engang, at han er mesterlig til at delagtiggøre os i verden oplevet fra barnets perspektiv. Det er virkelig skørt, sjovt og underholdende – og en historie, som udfordrer både børn og voksne til at se tingene fra et andet perspektiv. Bogen er udkommet i den fantastiske serie 'Miniværk', der har en masse på hjerte.
Kommentarer