Anmeldelse
Jonna er 54 af Kim Fupz Aakeson
- Log ind for at skrive kommentarer
Realistisk roman om en barsk kvindelig pantefoged med ondt i livet
Jonna er 54 år, og livet er aldrig rigtigt begyndt for hende. Hun arbejder som pantefoged, og hun er skrap og dygtig til sit arbejde. Men så snart det drejer sig om sociale sammenhænge af enhver art, bliver hun kejtet og usikker og skubber folk fra sig på en meget barsk måde.
Jonna har en søn, Peter. En smuk ung mand, der er meget dygtig til at tegne og male, desværre har han et meget skrøbeligt sind. I begyndelsen af romanen forsøger han at begå selvmord, og det er ikke første gang. Samtidig – og derfor forlader hans kæreste ham, og han flytter hjem til sin mor.
Samtidig med historien om Jonnas nutid, krydsklippes til historier om hendes opvækst og ungdom. Her får man som læser et indblik i en trist og traumatisk barndom med en alkoholiseret far, der kunne blive både voldelig og ondskabsfuld, men også klynkende og tiggende om tilgivelse. Og en mor, der i stedet for at beskytte sin datter, inddrog hende i farens problemer og dermed svigtede hende dobbelt.
En ensom barndom uden nære relationer til ansvarlige voksne, men også uden søskende og venner. Vennerne holdt i hvert fald ikke ret længe, hvis de først havde været med Jonna hjemme. Man begynder at forstå Jonnas distance til andre mennesker, hendes selvvalgte isolation og ensomhed.
Kim Fupz Aakeson formår i den grad at fortælle en troværdig og realistisk historie om Jonna. Både hovedperson og bipersoner træder frem som hele, levende mennesker. Det er en sørgelig og trist historie, men nogle steder er den faktisk helt tragikomisk fortalt, således at man ufrivilligt kommer til at trække på smilebåndet.
Der er virkelig gode replikker og dialoger i romanen, samtidig med at flere af scenerne i romanen fremstår nærmest filmiske i deres beskrivelser. Det fornægter sig ikke, at forfatteren har skrevet manuskripter til mange af de mest populære film i de senere år.
En enlig, ensom og kvindelig pantefoged på 54 år er nok ikke en af de mest hippe hovedpersoner i en roman, men i Aakesons fremstilling bliver Jonna både interessant og absolut værd at læse om. Prøv Selv!
- Log ind for at skrive kommentarer
Realistisk roman om en barsk kvindelig pantefoged med ondt i livet
Jonna er 54 år, og livet er aldrig rigtigt begyndt for hende. Hun arbejder som pantefoged, og hun er skrap og dygtig til sit arbejde. Men så snart det drejer sig om sociale sammenhænge af enhver art, bliver hun kejtet og usikker og skubber folk fra sig på en meget barsk måde.
Jonna har en søn, Peter. En smuk ung mand, der er meget dygtig til at tegne og male, desværre har han et meget skrøbeligt sind. I begyndelsen af romanen forsøger han at begå selvmord, og det er ikke første gang. Samtidig – og derfor forlader hans kæreste ham, og han flytter hjem til sin mor.
Samtidig med historien om Jonnas nutid, krydsklippes til historier om hendes opvækst og ungdom. Her får man som læser et indblik i en trist og traumatisk barndom med en alkoholiseret far, der kunne blive både voldelig og ondskabsfuld, men også klynkende og tiggende om tilgivelse. Og en mor, der i stedet for at beskytte sin datter, inddrog hende i farens problemer og dermed svigtede hende dobbelt.
En ensom barndom uden nære relationer til ansvarlige voksne, men også uden søskende og venner. Vennerne holdt i hvert fald ikke ret længe, hvis de først havde været med Jonna hjemme. Man begynder at forstå Jonnas distance til andre mennesker, hendes selvvalgte isolation og ensomhed.
Kim Fupz Aakeson formår i den grad at fortælle en troværdig og realistisk historie om Jonna. Både hovedperson og bipersoner træder frem som hele, levende mennesker. Det er en sørgelig og trist historie, men nogle steder er den faktisk helt tragikomisk fortalt, således at man ufrivilligt kommer til at trække på smilebåndet.
Der er virkelig gode replikker og dialoger i romanen, samtidig med at flere af scenerne i romanen fremstår nærmest filmiske i deres beskrivelser. Det fornægter sig ikke, at forfatteren har skrevet manuskripter til mange af de mest populære film i de senere år.
En enlig, ensom og kvindelig pantefoged på 54 år er nok ikke en af de mest hippe hovedpersoner i en roman, men i Aakesons fremstilling bliver Jonna både interessant og absolut værd at læse om. Prøv Selv!
Kommentarer