Ingen

En rørende og finurlig fortælling om ensomhed, venskab og forskelligheder. Den charmerende billedside er fuld af fine detaljer og symbolik for den nysgerrige læser. 

'Ingen' er en gennemført vellykket fortælling om, hvorfor det kan være en god ting at give selv den særeste dreng en chance. Ofte søger vi mod og spejler os i dem, der ligner os selv. Men dem ulig os selv kan åbne et vindue mod verden.

Kim Fupz Aakeson bliver bare ved med at levere gode helstøbte fortællinger, der berører og afvæbner følsomme emner. Sat sammen med illustrator Anna Margrethe Kjærgaards virkelig fine illustrationer, er det en fornøjelse at dykke ned i denne historie.

Robert har kendt sin usynlige ven Ingen, siden han startede i skole. I børnehaven kendte Robert alle de andre børn, men i skolen var der pludselig ingen, han kendte. Men så dukkede Ingen op. Når de andre børn i klassen sad sammen to og to eller legede sammen i skolegården, gjorde det ikke noget, for Robert og Ingen var de perfekte venner med samme interesser og altid enige.

Men en dag ændrer venskabet sig, da Ingen i stedet har sat sig ved siden af den underlige dreng Anton. Det gør Robert ked af det, men da Robert bliver inviteret med hjem til Anton, går han med for at give Ingen en lærestreg. Besøget går ikke helt som forventet trods Roberts ihærdige anstrengelser for at være sjov. Anton synes ikke de samme ting er sjove som Ingen, og han gider ikke lege det samme som Robert. Men efterhånden finder de to drenge hinanden i samarbejdet om at sætte en drage op. Og Ingen? Ingen har fundet Nogen, en ny usynlig ven.

Det er, som om historien vokser i styrke, jo flere gange den læses og nye perspektiver titter frem. Fx dukker en gravhund op forskellige steder i historien, som prøver at fange Roberts opmærksomhed uden held. Den charmerende billedside i en altmodisch tone er fuld af fine detaljer og symbolik for den nysgerrige læser. Det er indlysende godt tænkt at illustrere Ingen som en tro kopi af Robert – bare gennemsigtig og grønlig. Der kommer også nogle sjove små misforståelser mellem Anton og Robert ud af brugen af ”ingen”.