Hat og andre ord

Rammende og indlevet historie om de svære følelser, der kan rumstere indeni, når man skifter skole.

Der er rigtig mange triste, trælse og dumme ord i denne historie. Det er Asta, som tænker alle de ord inde i sit hoved, for det er svært at skifte skole og føle sig udenfor fællesskabet. Heldigvis finder Asta ud af at sætte sin hat, som hun vil.

"Jeg knyttede hænderne. Jeg tænkte nye ord, vrede ord, åndssvage, dumme, skod, irriterende, tumpede. Det var dem der så forkerte ud, de fremmede børn. Jeg fik lyst til noget de ikke havde, noget ingen af dem havde. En hat".

Asta flytter og skal starte i en ny skole. De andre børn på vejen ignorerer hende, selvom hun står der lige foran dem. Asta tænker triste ord: Ensom. Tilovers. Solo. Alene. Usynlig. Udenfor. Så Asta prøver at efterligne de andre og se ud som dem ved at ønske sig en blå jakke med frynser og et par orange sko magen til de andres. Men de ignorerer hende stadig, og Asta tænker: Åndssvage, dumme, skod, irriterende, tumpede.

Så får Asta lyst til noget, som de andre ikke har. En stor grå hat! Hun går rundt med den derhjemme og har den på i skole første skoledag. De andre kigger mærkeligt på hendes hat, og læreren siger, man ikke må have hat på i klassen. Satans. Fandeme. Pisse. Lorte. Fuck. Røv. Asta har slet ikke lyst til at fortsætte i skolen, så mor og klasselæreren holder et møde. Gennem døren kan Asta høre ord som skrøbelig, indkøring, tålmodighed, svært, forsigtig, sårbar. Det ender med, at Asta får lov at beholde hatten på i klassen, og da der starter en ny dreng i klassen, Storm, har han en kæmpestor cowboyhat på.

Kim Fupz Aakeson er som altid god til at indfange stemninger og børns indre følelsesverden uden at det hele bliver firkantet og eksplicit. Fuld af ord og naivistiske tegninger understøtter historien børn i at spejle deres egne følelser. Her kunne jeg fortsætte ved at skrive en masse (kloge, kedelige eller trælse) ord, men det mest rammende at sige om denne historie er blot: ”Yehahh”, som er det allersidste ord i bogen.