Fangeleg

Gennem tre fængselsbetjente åbner Kim Fupz Aakeson døren til et lukket miljø både indenfor og udenfor murene i endnu en træfsikker roman.

I Kim Fupz Aakesons roman 'Fangeleg' er scenen et fængselsmiljø med tre ret forskellige fængselsbetjente i centrum, som både inden- og udenfor murene kæmper med lidt af hvert. Fængslet er et slags minisamfund med sine egne uskrevne regler og grupperinger, og hverken indsatte eller ansatte kan se sig fri for at være lidt på kant med loven eller sandheden.

Kulturen blandt fængselsbetjentene er præget af en direkte tone, men også af et stærkt sammenhold. Man dækker hinanden ind, både af hensyn til kollegaerne, men også for at få tingene til at glide i hverdagen. Det betyder, at man må vende det døve øre til eller justere lidt på sandheden fra tid til anden. På samme måde er der sammenhold, hierarkier og selvjustits blandt de indsatte, som driver forretninger med mobiltelefoner og stoffer.

Sammi med dansk-pakistansk baggrund er en ung nyansat fængselsbetjent, og det er primært gennem ham, at vi introduceres til fængsels miljø. Forældrene blev skilt for mange år siden, moren er i dyb depression, og faren ligger på det sidste på et hospice. Sammi har brudt den sociale arv og har samtidig brudt med sin voldelige far. Da en af de nye indsatte viser sig at være en gammel kending, indvilliger Sammi i at hjælpe vennens kæreste med at finde en lejlighed mod, at vennen stikker nogle af de andre indsatte.

Den garvede fængselsbetjent Henrik er lidt af en type med store muskler og hyggeracisme som kollegial omgangstone. Udadtil hård, men følsom indeni, og dette skal vise sig at blive hans store dilemma. Henrik er gift og har børn, men i stedet for at spille badminton om aftenen, opsøger han andre mænd i skovbrynet for at dyrke sex.

Miriam er det store (moder)hjerte, og hun er fængselsbetjent på kvindeafdelingen. Efter hendes søn har været ude i noget med stoffer og er blevet clean, har han fundet gud og en kæreste, som nu er gravid. Men det er svært at tro på sønnens ”genopstandelse”, og sønnen har en gammel gæld, der skal betales. Miriam vil gøre alt for at hjælpe sin søn, så hun begynder at involvere sig med kriminelle både inde og udenfor murene.

”Vi leger fangeleg, de gemmer, vi leder, vi finder, de gemmer igen og de vinder”. Man opdager som læser hurtigt, at dette går begge veje. Både ansatte og indsatte har gang i lyssky affærer og vogter på hinanden. Det synes blot at være et spørgsmål om tid, før korthuset vælter.

At læse Kim Fupz Aakeson er som at se en god dansk krimikomedie med velkendte skuespillere i hovedrollerne. Det er genkendeligt, forargeligt, fascinerende og jordnært grænsende til det stereotype, når Aakeson med befriende lethed og herligt realistiske og ufrivilligt morsomme dialoger skildrer et barsk miljø og ulykkelige skæbner.