Eventyr

Smuk billedbog om, hvordan fortællinger nærer fantasien og båndet mellem bedsteforælder og barnebarn.

Når to af børnelitteraturens sværvægtere sætter hinanden stævne, ender man op med noget ganske særligt! Norske Stian Hole og vores egen Kim Fupz Aakesons tredje samarbejde er mundet ud i en virkelig rørende og kraftfuld fortælling om, hvordan det føles, at en bedsteforælder bliver gammel og ændrer sig, når hukommelsen og førligheden langsomt siver bort.

'Eventyr' rummer mange aspekter med stof til gode snakke og efterlader læseren med et fint underforstået budskab om glæden ved at dele fortællinger og erindringer med hinanden.

Mormor har altid været der. Hun dufter af kanel og sæbe. Engang kunne hun det hele, men nu hun gammel. Heldigvis er hun stadig god til at fortælle eventyr. Man skal bare sige ”Der var engang”, og så begynder hun på alverdens fantastiske historier.

En dag skal mormor flytte på plejehjem. Stedet gør hende ulykkelig, og når man besøger hende, er det som om, hun er blevet dårligere til at være mormor og ikke rigtig er til stede. En dag stikker mormor af, og det banker på døren. ”Der var engang”, og så tager mormor og barnebarn på en vild og fantastisk cykeltur (i fantasien), hvor erindringsglimt fra mormors liv begynder at dukke frem.

Man er ikke i tvivl om, hvem der står bag denne smukke billedbog. Stian Hole med sit umiskendelige og ekspressive billedsprog og Kim Fupz Aakesons sans for at tage fat på de svære emner på en afvæbnende måde. Myriader af detaljer vælter ud af billederne og sparker fantasien i gang, mens den rørende og respektfulde relation mellem gammel og ung ikke kan undgå at røre noget i læseren.

På samme tid udfolder historien også mormor som andet og mere end ”bare” mormor. Inde bag rynkerne gemmer erindringerne sig om et langt levet liv. Det er sjældent let at overgive sig til alderdommen endsige være vidne til den, men i de to herrers nænsomme hænder, er der styrke, håb og trøst.