Arme djævel af Kim Fupz Aakeson

Er en djævel altid ond? Fupz Aakeson har igen skrevet en historie med skæve tanker, smil på læben og eftertænksomhed.

Fanden har fået nok af deres prutter og onde drillerier, så han smider alle djævle ud af helvede – lige op til os, så må vi leve med dem, bum! Og hvordan er det så for en djævel at være i vores verden? Fupz Aakesons historier er ledsaget af dejlige, skæve tegninger, og tilsammen udgør de en fin lille fortælling, som børn og voksne kan få en god snak ud fra – for er djævle stadig onde, hvis de kun møder venlighed?

Djævelen Moloch ender i et indkøbscenter, hvor han skræmmer alle ved at råbe og bande af alle, indtil vagten smider ham ud. Han gemmer sig i en park, hvor han fortsætter sit skræmmeri – udover at ingen bliver bange, og slet ikke pigen Doris. Tværtimod – hun giver ham bare søde skumfiduser, så søde at han vil have flere og mere. Og pludselig er djævelen ikke så ond mere.

Bogen er illustreret af Kamila Slocinska, som også har illustreret ’Wumu and co’, en interaktiv billedbogsapp til iOS. Hendes tegninger er gennemført i farveskalaen rød, pink, grå sort og grøn og følger fint historien og understøtter dermed også handlingen på de forskellige sider.

Jeg har længe været vild med det skæve, Fupz Aakeson kan bringe ind i enhver tekst, uanset hvem han skriver for og til. Første gang, jeg faldt for hans facon, var i bogen ’Ordbog’, som er hans helt egne og skøre definitioner på almindelige ord som lillebror, onsdag, quickstep eller westernfilm. Han har et talent for at skrive om ømtålelige emner, så de bliver håndgribelige, forståelige og til at snakke om. Typisk bruger han små virkemidler i teksten, så den bliver lidt mere skæv. I ’Arme djævel’ har han f.eks. indsat nogle fakta-sider om Helvede, ondskab og pigen Doris, men jeg synes det bedste er hans ordspil om alle mulige udtryk om helvede – bandeordene i særdeleshed.

Fupz Aakeson gør det igen – fortæller en historie, så man ikke kan andet end at elske den.