Anmeldelse
Radiator af Jan Sonnergaard
- Log ind for at skrive kommentarer
Korte historier, der beskriver vores samtid - 1990´erne - i et underholdende sprog, præcise personbeskrivelser og spøjse, men troværdige situationer.
Engang var novellesamlinger nærmest et skældsord og pinlige at læse, næsten på højde med digtsamlinger (!). Det ændrede sig, den dag 'Radiator' udkom i Danmark. Den fik fremragende anmeldelser og stor succes hos køberne, og Sonnergaard havde fået sig en fanatisk fanskare. Jeg er en af dem.
Hvad er det så, der er så anderledes ved denne novellesamling? Måske er det, at den ikke virker som en masse korte historier, der er samlet i en udgivelse. Det er en helhed, der beskriver vores samtid - 1990´erne - i et underholdende sprog, præcise personbeskrivelser og spøjse, men troværdige situationer.
Historierne er meget forskellige; "Tyveri", hvori en gruppe unge mænd hærger rundt i København, "Lotte", en historie om bartenderen, der møder en meget mystisk kvinde, "Fallit", om manden der måske kommer til at miste alt. Sonnergaard skriver let og til tider meget humoristisk. Men mest af alt er det historier af en alvorlig karakter, endda temmelig barske nogle gange. Kærlighed, had, ensomhed er bl.a. nogle af temaerne. Sproget er hurtig og frækt og bandende. Noveller er altid svære at beskrive, fordi der er så mange handlinger og personer, men gennemgående er, at de alle foregår i og omkring København.
Denne bog er netop så alsidig, at den kan læses i stolen, på ferien, om aftenen, i toget, i solen eller under dynen med lige stort udbytte. Den kan også anbefales som gave, da bogen allerede for længst har fået en ”bør-læses-eller-du-er-yt”-status, og kan endda købes som billig billigbog lige for tiden!
Analyse
Sonnergaard, Jan - Radiator
Tonen hos Jan Sonnergaard er rå og hård. I novellesamlingen 'Radiator' skriver han i et hverdagsagtigt, talenært sprog, som er en af 90ernes mest læste værker.
Jan Sonnergaard er blandt sen-90’ernes mest læste forfattere. Han debuterede i 1997 med novellesamlingen 'Radiator', der er første del af en planlagt novelletrilogi, og som i 2001 blev fulgt op af anden del, 'Sidste søndag i oktober'.
'Radiator' består af 10 noveller, der genremæssigt spænder vidt. Fælles for novellerne er persongalleriet. Hovedpersonerne er ofte unge arbejdsløse på bistandshjælp, kriminelle eller psykopater. De lever alle på kanten af samfundet, og kan ikke rigtig kan finde deres plads nogen steder. Historierne foregår først og fremmest omkring miljøet i nordvestkvarteret i København. Temaerne er sociale, og Sonnergaards miljøskildringer er umiddelbart præget af en traditionel form for realisme med mange genkendelige detaljer og troværdige situationer. Men på handlingsplanet brydes realismen ofte, på grund af utroværdige fortællere (som i novellen "Polterabend"), eller surrealistiske og absurde indslag. I novellen med den lange titel "Historie om en mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest umulige og ubelejlige tidspunkter" forvandler den forsmåede universitetslærer sig pludselig midt i de ellers meget realistiske omstændigheder til et lille uhyre, der både afgiver plasma og sender små røgskyer ud af munden.
Tonen hos Sonnergaard er rå og hård, og han skriver i et hverdagsagtigt, talenært sprog. Stilistisk er han blevet sammenlignet med Leif Panduro og Klaus Rifbjerg.
Med novelletrilogien vil Jan Sonnergaard beskrive Danmark lige nu, og han gør det ud fra et stort politisk engagement. For ham er det også vigtigt, at forfatteren revser samfundet.
Brugernes anmeldelser