Bog
Elskeren
Af
(
2019
)
Und dig selv at læse en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige kærlighedsromaner, der skildrer en ung piges passion i 1920’ernes Indokina.
Originaludgave: 1984
Und dig selv at læse en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige kærlighedsromaner, der skildrer en ung piges passion i 1920’ernes Indokina.
Originaludgave: 1984
Anmeldelse
Elskeren af Marguerite Duras
- Log ind for at skrive kommentarer
Und dig selv at læse en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige kærlighedsromaner, der skildrer en ung piges passion i 1920’ernes Indokina.
Romanen er baseret på forfatterens egen opvækst i Indokina og fortæller historien om en 15-årig pige, der bliver stormende forelsket i en kinesisk millionærsøn, der er tolv år ældre end hende selv. Deres forhold som elskende er dog langt fra ukompliceret, men præges af tidens sociale barrierer og raceskel.
’Elskeren’ udkom i 1984 og er en lidenskabelig beretning om en ung kvindes passion og begær, følelser som det var usædvanligt for en kvinde at stille til skue i en tidsalder som denne. Marguerite Duras er en fremragende fortæller, der evner at beskrive følelser, relationer og omgivelser med en sjælden inderlighed, der ætser sig ind under huden og bliver siddende længe efter.
Sammen med den unge pige bevæger man sig rundt i Saigons gader med så fine og levende beskrivelser, at man næsten kan dufte tropernes regnskyl og sanse Mekong flodens dæmpede mudrede strøm. Også forholdet til den kinesiske mand er beskrevet i billedskabende sekvenser, der ikke går på kompromis med den smerte og skrøbelighed, der følger i kølvandet på deres intense forhold.
Har man aldrig læst Marguerite Duras før, vil ’Elskeren’ være et godt sted at starte. Filmatiseringen fra 1992 er absolut også en anbefaling værd. Det er en meget smuk film, der ligesom bogen efterlader sig stærke og uforglemmelige indtryk.
Brugernes anmeldelser