Brænd huset ned, giv træet vand

De akavede sammenstød står i kø, når de mandlige hovedkarakterer ruller sig ud i disse veloplagte noveller. Flot debutsamling stiller skarpt på køn, klima og kærlighed.

Hans Peter Madsen er sprogligt én af de skarpe i skuffen, når han udfolder sit charmerende mandeunivers. De grundkomiske sammenstød og groteske drejninger indfanger læseren til en del mærkværdige hændelser, mens en politisk samfundskritik ligger på lur.

Samlingens mandlige persongalleri er mest af alt på arbejde. Flest af dem arbejder i en produktion, mens de fabulerer meget kropsnært og sansende over hverdagens gænge og samfundets udvikling. Fælles for mændene er, at tilfældige sammenfald krampagtigt tvinger dem til at være hovedperson i deres eget liv. Det er langt fra altid behageligt for mændene, og ikke så lidt morsomt for læseren.

I den magiske novelle ’Pindsvinet’ kører slagteriarbejderen Kristian et pindsvin over, og opdager efterfølgende, at det ikke rådner. Kød der ikke rådner, viser sig at blive et omfattende klimaproblem i samfundet. Novellen ’Fjernt bekendt’ tematiserer kønsspørgsmål i nær fremtid, hvor mennesker tegner abonnement på at skifte køn og udseende fra den ene dag til den anden. Hverdagens forskyder sig, og skæve perspektiver opstår.

Madsen spidder et arbejdsliv, hvor der umiddelbart er langt fra slagteriarbejderen til managementfyren med de smarte vendinger. Dog har de ikke så lidt til fælles. Buschaufføren, hvis primære opgave er at skifte gear, skriver i en jobansøgning om sine fuldtudviklede sociale kompetencer. Det skulle han nok ikke have gjort. Folk kalder ham kvindehader, fordi han mener, at kvinder ikke kan køre bil. Bare ikke Lone, for hun er den bedste chauffør, som skifter gear ved præcis 74. Erik dyrker i novellen ´Svup´ omstillingsparathed og moderne management. Han vil ikke som sådan beskrive sig som foredragsholder. ” Han er motivational speaker. Han ser det i tilhørernes trætte øjne, når de går derfra: De er blevet rusket igennem hele følelsesspektret .”

De fleste af novellerne er stramt strukturerede og har overraskende fortællervinkler. Forfatteren går flere gange i dialog med læseren, når han bryder fiktionen, og laver kommentarer direkte til novellens modtager. Fx siger den aldrende hovedperson i starten af novellen ’Helhed’: ”Jeg er forfatter, så er det sagt. Det her er en af dén slags tekster. Hvis du gerne vil stå af nu, kan jeg godt forstå det.”

Midt i de groteske sammenstød rummer samlingen mange poetiske passager, som særligt hylder naturen som det store, vi alle ejer. I 2. del af samlingen bliver den politiske tone mere udtalt. Fortælleren fremsiger sågar partipolitiske holdninger, og står til tals for, at litteraturen bliver mere politisk. Det er forfatteren i sin gode ret til, men den bogstavelige drejning fjerner en del af læserens magiske og universelle rum, og den sidste halvdel står desværre knap så stærk som det menneskenære fiktionsspor i starten.

Madsen er en debutant med sprogligt overskud og et øje for det bizarre og grundkomiske i tilværelsen. Man fristes til at sige: endnu en Madsen-forfatter fra Aarhus, som er sproglig skarp og evner at sætte samtiden i et vildt perspektiv. Værd at holde øje med.