Anmeldelse
Zeppeliner af Jesper Wamsler
- Log ind for at skrive kommentarer
Noveller om helt almindelige mennesker, men med en skævvridning eller en drejning. Hvor tingene udvikler sig anderledes og mærkeligt! Hvor tilfældigheder har afgørende betydning.
Et gennemgående tema i Zeppeliner er tid. I novellen "Trække vod": "det var som om alting er og altid har været, et spørgsmål om tid". Forfatteren arbejder med forskydning af tid, fortrængning af tid og parallelle forløb i tid.
Et andet tema er forsoning eller forsøg på samme, mellem søskende, ægtefæller eller forældre og børn. I en del af novellerne bliver der citeret nogle ret afslørende ting sagt af både børn og voksne, men er det løgn og latin, det de citeres for? Det ved vi som læsere ikke, men udtalelserne har effekt og fører til handling.
Der er noget Hitchcock-agtigt over "Inspektion", om kvinden der venter landmålere, men bliver overvældet af fugle, tusindvis af fugle.
Eller "Prag" hvor gaverne, Frank har med hjem til Karin, bliver misforstået og mistænkeliggjort. En spiddende kommentar til parforholdet og alt det der ikke bliver sagt!
I "Prag" tænker fortælleren, "det værste ved at luge var alle de tanker man havde tid til" – måske derfor så mange hader at luge og måske derfor, at nogle af dem der godt kan lide at luge virker som mennesker, der hviler i sig selv? Ja jeg spørger bare! Sjov betragtning forfatteren bringer frem her!
Helt almindelige og normale er novellerne ikke som for eksempel i "Kære bror", hvor fortælleren har Spiderman som genbo. Han ser på ham kravle rundt, men gør ikke noget ved det, han konstaterer det bare, som om det var en underlig film. Denne Spiderman kommer mellem fortælleren og hans kone, ligesom konen altid er kommet mellem fortælleren og hans bror.
Titlen "Zeppeliner" kommer fra novellen "Selvsyn", hvor en mand meget livagtigt tegner en zeppeliner, og vi aner, der er noget andet helt galt med ham.
Der ligger en fornemmelse af ensomhed og tristhed over de fleste. Det virker lidt som om novellerne er om ikke fra gamle dage, så fra forfatterens barndom. Der er en slags "parcelhusidyl" over nogle af dem, selv om de kan være lidt småbarske!
Jeg blev ikke helt tiltrukket af disse universer, men det er nogle gode, små historier, som vokser ved at blive læst igen!
Gyldendal, 2007. 151 sider.
Brugernes anmeldelser