Bog

Der er ingen bjerge i Danmark

Af (
2011
)

Anmeldelse

Der er ingen bjerge i Danmark af Julia Butschkow

18 apr.11

Der er ingen bjerge i Danmark – men Julia Butschkows novellesamling af dette navn har litterære højdepunkter, som afgjort er en bestigning værd. Stig med op og opdag det ualmindeligt almindelige.

De 13 korte noveller, som udgør Butschkows værk 'Der er ingen bjerge i Danmark', er befolket af tilsyneladende ganske almindelige mennesker. Alene ved at lade blikket glide ned over indholdsfortegnelsen overbevises man (forsøgsvis) om normaliteten gennem titler som 'Det er helt normalt', Hansen, Det ser meget almindeligt ud og 'Samtalekøkken'. Almindelige mennesker med almindelige navne, som lever i helt almindelige forhold… og så alligevel ikke.

I hvert af de 13 tilfælde lurer en anormalitet under overfladen. Eksempelvis er der den velhavende og velplejede lægefrue i den indledende novelle ”Det er helt normalt”. Alting omkring hendes person forekommer at være perfekt og i balance, men hun har et så anstrengt forhold til den grå sofa i stuen, at hun må låse døren til dette rum, når hun er alene hjemme. Hun frygter, at sofaens eksistens endda kunne føre til en depression, så hun gør alt for at undgå så meget som at tænke på den.

Et andet eksempel er pigen Anna i novellen Danmarksferie: Almindelig pige i en almindelig familie - men på Danmarksferien får hun pludselig en tvangstanke om at være blevet dødsens-syg.

Normaliteten er skrøbelig, og der bliver efter bedste evne værnet om den, men Butschkow viser med ganske få midler, hvor lidt der skal til for at ryste rammerne. Og ved nærmere eftertanke går det pludselig op for én: Det u-almindelige er faktisk ret almindeligt! Og klientellet i 'Der er ingen bjerge i Danmark' er helt almindelig ualmindelige danskere - ligesom dig og mig. Ak ja, vi har jo alle vore brister – og nogle af os har afgjort også mere end én.

Butschkow er sikker i sin sprogstil og i sin samfundsskildring. Her er tale om 13 præcise punktnedslag i dagens Danmark, og skulle man om 30 år blive bedt om at pege på et værk, som pinpointer tiden omkring 2011, kan man med sindsro svare 'Der er ingen bjerge i Danmark'.

Tag 13 velskrevne noveller til bords og nyd et stykke af Danmark - både med ind- og med udkant.

Bogdetaljer

Forlag
Samleren
Faustnummer
28696361
Graphic
Allan Otte
ISBN
9788763816939
Antal sider
168

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer