Verden og Varvara

Simon Fruelund har skrevet en bog om at skrive en bog. Det er der kommet en bemærkelsesværdig og minimalistisk roman ud af.

Pelle er en ung dansk forfatter, som godt kunne tænke sig lidt mere succes. Derfor påtager han sig at skrive en portrætbog af Varvara Eng i anledning af dennes 80-års fødselsdag.

Da Varvara ved fortællingens begyndelse er 79½, har Pelle travlt. Bogen bliver til gennem en række samtaler med Varvara, og Pelle har otte uger til at gøre den færdig i. Det bliver imidlertid hurtigt klart, at det ikke er det endelige slutprodukt, bogen om Varvara, der er det væsentlige. Derfor er det ikke en afsløring i slutningen at fortælle, at der er stor forskel på Pelles slutprodukt og på forlagets egen version af bogen.

På forsiden af ’Verden og Varvara’ finder man genrebetegnelsen ”roman”. Bogen rummer mange af kriterierne for at være en roman, men den synes ikke at rumme noget plot. Godt nok skal der skrives en bog, men man får som læser fornemmelsen af, at det ikke er nogen stor ulykke, hvis Pelle ikke får skrevet bogen, eller hvis han giver opgaven videre til en anden.

Fruelunds minimalistiske realisme betjener sig af et nøgternt konstaterende sprog, som overlader det til læseren selv at finde meningen i fortællingen. Bogen er hurtigt læst, og man er underholdt, men man skal ikke blive fortvivlet, hvis meningen ikke melder sig lige med det samme.