Den svære toer

Humor og hundeejere går hånd i hånd med ulovlig våbenbesiddelse og trængte ægteskaber. En lille bid af Danmark garneret med både varedeklaration og læsevejledning. Mums!

”Den svære toer” er dels et begreb, der som oftest tages i brug i forbindelse med kunstværk nummer to fra en given kunstners hånd – og dels er det titlen på Lone Aburas´ anden bog. Og på dén led ender det så i dette tilfælde med at være begge dele. Med andre ord: Aburas har brugt begrebet som titel på det værk, som netop er begrebet.
Forvirret…? I så fald er det min skyld og ikke Aburas', for hun tager nemlig læseren pænt ved hånden, således at ’Den svære toer’ bliver en lettilgængelig, fornøjelig og atypisk læseoplevelse.

Den bevidste forbruger kan bag på bogen læse varedeklarationen, så man derved informeres om, hvad det er, man skal til at konsumere. Det oplyses bl.a., at romanen indeholder: En kollektivroman, en alvidende fortæller og Lilly, som er damefrisør, men ikke hunde-ejer. Og således rustet kan man med sindsro åbne bogen - jeg personligt skal også gerne garantere for en sund læseoplevelse. 

Inden Aburas for alvor tager hul på den hverdagslige fortælling om Kristoffer, Lilly, Lasse, Klaus, Britt og alle de andre, har hun været så venlig indledningsvis at skrive en læsevejledning. Selv mener hun nemlig, at man alt for sjældent modtager den slags vejledning, og skulle læserne være uenige, kan de ”… passende stoppe her. Eller de kan læse videre. Det er op til dem selv, heldigvis. Vi lever i et frit land.”

Vælger man at læse videre, vil man møde Kristoffer, som hellere vil surfe på nettet end at passe sit arbejde. Han arver sin mors hund og bliver efterfølgende lidt lun på Lilly. Det er centervagten Lasse også, så han bliver sur. Kristoffers kollega Klaus er gift med Britt – lidt endnu. Og sådan er der så meget….

Det er svært - for ikke at sige umuligt - at finde noget negativt at sige om ’Den svære toer’. Den er et helt igennem sympatisk og opfindsomt projekt, der fortjener rigtig megen opmærksom for form, sit overskud, sin humor og sine ægte personskildringer. De findes derude - alle sammen. Og jeg er overbevist om, at de, ligesom jeg, i spænding venter på, hvad Aburas finder på næste gang.