Bog

Hvor sover dyrene

Af (
2021
)

Anmeldelse

Hvor sover dyrene?

08 feb.21

Nogle dyr har de mest overraskende og sjove sovevaner. Bliv klogere på det i denne charmerende og lærerige godnathistorie.

Mon ikke de fleste mindre børn på et eller andet tidspunkt har spekuleret over, hvor dyrene ude i naturen sover? Måske har de endda syntes, at det var lidt synd for dyrene, som skal sove alene udenfor i mørket. Denne historier kombinerer spændende fakta om forskellige dyrs anderledes sovevaner med en flot og charmerende billedside med Birde Poulsens umiskendelige dyreillustrationer. En skøn og hjertevarm bog, der vil tryllebinde de 3-6-årige dyrevenner ved sengetid.

Det er sengetid, og Maja vil gerne have sin hund med op i sengen. Hun synes, det er synd for alle dyr, som ikke skal sove i en varm og blød seng som hendes. Majas far er ikke helt enig, men Maja stiller spørgsmål og far fortæller så om, hvor og hvordan forskellige dyr sover i naturen.

De taler om grævlinger og ræve, som sover i huler. Men fugle sover vel i senge, fordi de har en rede, siger Maja. Men det er kun, når de ligger på æg, at de bruger en rede, forklarer far. Nogle fuglearter, der skal flyve langt, kan sove, imens de flyver. Fisk har ikke øjenlåg, så de sover, mens de flyder rundt eller ligger sig på bunden. Delfiner er pattedyr, og de kan sove skiftevis med denne ene halvdel af kroppen. Det er ret imponerende.

På siden med hvaler kan man stille bogen på højkant og få fornemmelsen af de store dyr, der sover oprejst lige under vandoverfladen, så de nemt kan trække vejret. Til sidst i bogen kan man folde siderne ud til dobbelt bredde og få sig en flot afslutning på historien, hvor Maja ligger i sin seng og sover med alle de dyr, far har fortalt om.
 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Graphic
Birde Poulsen
ISBN
978-87-02-30713-9
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer