Bog

Søde Mille, ti nu stille!

Af (
2023
)

Anmeldelse

Søde Mille, ti nu stille!

27 nov.23

Alle tankevækkende godnathistorier skal ende med at mindst en falder i søvn. Hvem mon det bliver?

Faren læser godnathistorier for sit barn, og hunden Mille ligger oppe i sengen og lytter med, indtil hun hører en mærkelig lyd. Mille lytter igen, mens hun forestiller sig, at der er egern i hele køkkenet, som har gravet sig ind med en lille gravemaskine for at lave et værre rod derude. "Jeg må hellere skræmme dem væk!", tænker Mille, og begynder at gø og skælde ud. Far siger "Søde Mille, ti nu stille!", men han rejser sig alligevel og tager Mille med i køkkenet for at vise hende, at der intet er at gø ad. Kun en ensom humlebi, der summer rundt.

Oppe på værelset hører Mille igen en mærkelig lyd, "Brumm..." Men hvad er nu det? Måske fremmede hunde, der har kørt en bus ind i stuen, for at åbne en café og springe balloner! Mille må hellere gø igen!

Ted Forsström har beskrevet en både genkendelig og skrøbelig situation for mange børneforældre, der også har en hund i familien. Bedst som man skal falde til ro ved sengetid, bliver alle med ét lysvågne, fordi hunden giver sig til at gø! Faren i fortællingen må rejse sig og afbryde adskillige gange, for vi møder både brumbasser, fremmede hunde, larmende naboer mv., som alle får Mille til at gø.

Billedbogen har en dejlig struktur og en tryg forudsigelighed. De enormt dejlige og detaljerede illustrationer bidrager til den hyggelige stemning. Barnets værelse er meget autentisk med rod på gulvet, og tegninger på væggene. Måden Milles hale logrer på, hendes ører og øjnes bevægelser og de mange egern i køkkenet og hunde i stuen er forrygende.

Børn fra ca. 3 år vil elske at falde i søvn sammen med Mille.

Bogdetaljer

Forlag
Gads Børnebøger
Oversætter
Trine Bech
Faustnummer
137136473
ISBN
9788762743342
Antal sider
36

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer