Bog

Sussie og de forsvundne får

Af (
2020
)

Anmeldelse

Sussie og de forsvundne får af Reeli Rainaus og Marge Nelk (Ill.)

13 okt.20

Hvad gør man, hvis ikke man kan falde i søvn? Tæller får, drager, politimænd eller tilkalder Ole Lukøje?

Denne eventyrligt smukke billedbog leder tankerne hen på norske Stian Holes foruroligende og drømmende univers.

Det er tid til at Sussie at sove, men hun kan ikke falde i søvn. Hun går ned til sine forældre og sin storebror Simon, som er i stuen, da hun tænker, at de måske kan hjælpe hende. Hendes far synes, at hun skal begynde at tælle får, men hendes bror har mange andre forslag. Han mener, at Sussie måske i stedet skal tælle drager, slanger eller monstre. Forældrene siger, at han ikke skal skræmme hende, så hun ikke kan sove. Simon siger, at det måske er Ole Lukøje, som de skal have fat på. Han strør sand i børnenes øjne, så de falder i søvn. Men Sussie vil ikke have sand i øjnene, for det skete for hende i børnehaven i sidste uge, og det sved i flere dage, selvom pædagogen skyllede hendes øjne med det samme.

Forældrene og Simon diskuterer længe, hvad det bedste sovemiddel mon kan være. Faktisk så længe at Sussie er ved at falde i søvn. Da far får lagt hende i seng, drømmer hun en dejlig drøm om får og Ole Lukøje, der kaster sand på fårene fra en stor pose.

Forfatteren er estiske Reeli Rainaus, som har skrevet en både sød, men også lidt uhyggelig, historie om ikke at kunne sove. Illustrator Marge Nelk er også fra Estland og har skabt en billedside af lyse og fantasifulde billeder, som alle er en udsøgt fornøjelse. De sære figurative og nærmest overjordisk smukke illustrationer visualiserer fortællingen og giver den et både dystert, men også let udtryk. 

Bogdetaljer

Forlag
Arkimedes
Oversætter
Anja Andersen
Graphic
Marge Nelk
ISBN
978-87-7543-022-2
Antal sider
32

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer