Bog

Natbjørn

Af (
2019
)

Anmeldelse

Natbjørn af Ana De Moraes

14 sep.19

Natbjørnen kan sende onde drømme langt væk, han inviterer til kram og dejlige bjørnebløde drømmebesøg.

Hvor er det dejligt at vide, at hvis man har et mareridt, kan man få det byttet væk med en god drøm. Og uanset hvor uhyggelig drømmen er, kan man altid få den til at forsvinde.

Natbjørn er en brun bjørn fra en familie af nogle helt særlige bjørne. Han spiser hver nat det allerbedste, han ved, nemlig børns mareridt. De virkelig slemme kan han allerbedst lide. Hver eneste nat tager Natbjørnen en bus ind til byen og spiser børnenes uhyggelige drømme, mens de sover.

Natbjørn spiser både store monstre, edderkopper og andre skræmmende ting, der kan ødelægge en god nats søvn, men som er en lækkerbisken for Natbjørn. "Skræmmende pirater i miniudgave fylder godt i Natbjørns mave". Men ‘"Enhjørninger og regnbuer smager som bvaaaadr. Det er klamt!". De er fra en god drøm, og dem skal han have byttet væk.

Heldigvis tager han ud til Noah, og det er første gang, han ser en drømmer så tæt på. Han undrer sig over, hvor lidt pels den lille drømmer har. Han spiser slet ikke nok mareridt. Men Noah drømmer om edderkopper og slanger og vil hellere end gerne bytte det mareridt væk med en drøm om enhjørninger og regnbuer.

Det er en virkelig dejlig bog, der kan være med til at afhjælpe onde drømme. Natbjørnen er nemlig alt andet end skræmmende. Den er tegnet uden tænder, med store øjne, en dejlig blød pels og en stor, rund hjerteformet mave. Han inviterer nærmest til kram og dejlige bjørnebløde drømmebesøg. På forsiden er der mulighed for at lære origami, så man kan folde sin egen natbjørn-take-away-kasse, og bagest er der en liste over Natbjørns yndlingssnacks: "Intet varmer en natbjørns hjerte som en lun og lækker pruttetærte".

Forfatter Ana de Morae er kreativ direktør på BBC, hvor hun udvikler programmer indenfor mange genrer. Hun er gift med illustrator Thiago de Moraes, som er kreativ direktør hos et engelsk reklamebureau og har vundet flere priser for sine illustrationer. De er begge fra Brasilien, men bor i London med deres søn og alle mulige forskellige fantasivæsner.

Bogdetaljer

Forlag
Flachs
Oversætter
Elisabeth Melgaard
Graphic
Thiago De Moraes ;
ISBN
978-87-627-2983-4
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer