Bog
Godnat, missekat - sådan sover dyrene
Af
(
2023
)
Smuk og atmosfærisk godnathistorie på rim fortæller, hvordan forskellige dyr går til ro over hele verden.
Smuk og atmosfærisk godnathistorie på rim fortæller, hvordan forskellige dyr går til ro over hele verden.
Anmeldelse
Godnat, Missekat – sådan sover dyrene
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk og atmosfærisk godnathistorie på rim fortæller, hvordan forskellige dyr går til ro over hele verden.
Der er tid til at sove, og moren får barnet lokket i sin seng ved at fortælle om, hvordan og hvor dyrene i resten af verden sover. Både ræven, egernet, grævlingen og rådyrene, som bor i skovene, men også giraffer, zebraer, elefanter og løver.
Nogle dyr lever deres liv i is og sne eller hænger fra et træ som dovendyret, andre bor på en gård sammen med mennesker, mens hvalerne i havet betragter nordlyset ovenover dem. Til slut ser man, hvorledes den søde kat og den søde hund er faldet i søvn ved siden af det sovende barn.
Maike Harels fine billedbog fortæller om rigtig mange forskellige og fascinerende dyr, og jeg er overbevist om, at de fleste børn vil finde denne bog virkelig interessant. Maike Harel lader moren i bogen fortælle historien i et varmt og roligt sprog på rim.
De fuldstændig fantastiske virkelighedstro og stemningsfulde illustrationer af Laura og Florian Fuchs spiller en altafgørende rolle for fortællingen. Hvert billede åbner op for en ny detaljeret verden. De natlige stemninger formidler en følelse af ro, som overføres til beskueren, og samtidig inviterer de barnet til at observere dyrene indgående, mens det er på vej til drømmeland.
Ideen om at kombinere faktuelle oplysninger med en godnathistorie er en forrygende, da det man hører, lige inden man falder i søvn, ofte forbliver i hukommelsen. Samtidig stimulerer billederne fantasien og skaber en dejlig afslappet stemning.
Der venter både store og små fra en fortryllende godnathistorie.
Brugernes anmeldelser