Dyrene sover

En smuk billedbog om at sove, der rent faktisk virker!

Drengen Carl og hans mor forestiller sig, hvordan dyrene sover, og bogen tager læseren med på en sanselig rejse til drømmeland. Historie og illustrationer smelter sammen i en højere enhed, og bogen kan varmt anbefales til godnatlæsning for børn fra 2 til 6 år.

Hvilken herlig bog, der på en gang eksploderer med sine farver foran øjnene på læseren og samtidig formår at gøre selvsamme læser søvnig. Jeg ved ikke helt, hvordan det virker, men det virker altså her hos os. Det er, som om man, når man læser bogen, bliver søvnig af at forestille sig andre sove, præcis ligesom drengen i bogen.

Bogen handler om Carl; en dreng med krudt i rumpetten, der boltrer sig i sofaen en aften før sengetid – det tidspunkt, hvor dagens sidste energi skal brændes af, i hvad der nogle gange virker som en ren hvirvelvind af aktivitet. Da hans mor fortæller ham, at det er sengetid, er han slet ikke klar til det. Han forestiller sig, hvordan dyrene sover, og hans mor er heldigvis af den tålmodige slags, der går med på legen og lader Carl være både papegøjen, der sover stående på et ben, bjørnen i sin hule, og den lille havodder, der sover viklet ind i tang ovenpå sin mor. Flagermusens måde at sove på er også smart, for når man har hovedet nedad, kan mareridtene jo løbe ud af ørerne, som Carl siger. Han ender dog til sidst i sengen sammen med alle sine tøjdyr, som surikaten, der sover tæt sammen med sin familie. På det tidspunkt er Carl fuldstændig afslappet og klar til at sove.

Gennem hele bogen er der stort fokus på sanserne, når Carl og hans mor forestiller sig, hvordan det føles at sove, som dyrene gør. Og det er måske lige netop dette fokus, der hjælper barnet med at komme ned i kroppen og mærke trætheden og huske, hvor dejligt det kan være at overgive sig til søvnen efter en lang dag.

Illustrationerne i denne bog er helt vidunderlige med stærke farver, der måske vil få voksne højtlæsere til at tænke på halvfjerdserne, hvor man ikke var bange for orange og lilla. Papirkvaliteten er lækker, og bogen er i et dejligt stort format, som man ikke ser så tit. Det gør, at illustrationerne, som fylder siderne helt ud, virkelig får lov til at komme til deres ret. Hovedpersonen Carl og hans mor minder en lille smule om Alfons Åberg og hans far af udseende, og rejsen ind i fantasiens verden kunne også sagtens være taget fra dette univers. Men Mari Kanstad Johnsen har dog sin helt egen stil, der bruger personernes og i denne bog også i høj grad dyrenes kropssprog til at understøtte fortællingen på helt fantastisk vis. Kan man lide hendes tegninger, har hun også bidraget til den fantastiske billedbog ’Sengetid’ af forfatter Frode Grytten.