Gileads døtre

Med humoristisk bid og sans for overraskelser vender Atwood op og ned på det klaustrofobiske univers og giver helt nye synsvinkler på historien om Gilead.

Endelig er den her, bogen alle Margaret Atwood fans har ventet på siden 1985, året for udgivelsen af Tjenerindens fortælling – en roman, som allerede har opnået status som nyklassiker og tegner et intenst og klaustrofobisk billede af kvindeundertrykkelse og økokrise i det patriarkalske rædselsregime Gilead.

’Gileads døtre’ begynder 15 år efter 'Tjenerindens fortælling', som sluttede med, at tjenerinden Offred bliver kørt væk fra Kommandantens hus for at gå en uvis skæbne i møde. Hvor ’Tjenerindens fortælling’ var klaustrofobisk, myrekrybende og særdeles dyster, har Atwood med ’Gileads døtre’ lavet et helt andet anslag på historien.

Som læser bemærker man straks, at bogen er langt mere letlæst, og at den er skrevet i en meget lysere tone end første del af duologien. Det er fremragende storytelling, meget underholdende, og tydeligvis en bog, Atwood har moret sig med at skrive som en hyldest til alle de tålmodige fans, der har ventet tre årtier på fortsættelsen af den nu tv-filmatiserede dystopi.

Tante Lydia er en af tre skiftende hovedfortællere, og det er virkelig en ren genistreg fra Atwoods side. Tante Lydia var blandt de allerstørste skurke i ’Tjenerindens fortælling’, men i fortsættelsen får vi for første gang indsigt i hendes historie og årsagen til skikkelsen som diktatorisk tante. Atwood er ikke uden humor og tillægger Tante Lydia en helt ny overraskende rolle i Gilead. En rolle, der virkelig får læseren til at se hende i et helt nyt perspektiv, og som vækker nysgerrighed og sympati for hendes situation.

Bogen lægger desuden stemme til to piger. Én inden for Gileads mure og én udenfor i Canada. Kommende læsere kan selv gætte på, hvilke piger der er tale om, men forbindelsen til Offred er tydelig.

Trods underholdningen hentyder Atwood absolut også til verdens politiske tilstand mellem linjerne, og den 80-årige forfatter viser vid, humor og skarphed som aldrig før.

I oktober 2019 vandt ’Gileads døtre’ Booker-prisen 2019, sammen med Pige, kvinde, andet skrevet af den britiske forfatter Bernardine Evaristo. Det var anden gang, Atwood vandt Booker-prisen og anden gang, prisen bliver delt mellem to vindere.