Forfatter
Ivan Malinowski
Ivan Malinowski (1926-1989) udgav en række digtsamlinger, hvoraf de mest markante og vigtigste udover Poetomatic (1965) er Galgenfrist (1958), Romerske bassiner (1963) og Kritik af tavsheden (1974). Han har også oversat russiske værker af bl.a. dramatikeren Anton Tjekhov, der i høj grad dyrkede forholdet mellem kunst og virkelighed, og har endvidere beskæftiget sig med svensk lyrik og litteratur om naturlivet. Dette kan tydeligt aflæses i hans egne digte, også i Poetomatic.
Malinowski skrev sig ind i og skal forstås på baggrund af en modernistisk tradition, hvor sproget og fokus på sproget er et af de vigtigste forståelseselementer. Litteraturen i 1960’erne brød med den klassiske forståelseshorisont og fungerede ofte som et opgør med æstetiske traditioner. Kunsten søgte i denne periode, på baggrund af det meningsforfald, de to verdenskrige havde skabt, at tolke virkeligheden på en ny måde. Når virkeligheden var uforståelig, så måtte kunsten efterligne dette, hvilket skabte et enestående avantgardistisk og systematisk formbrud.