Joyland

Den ekstremt produktive forfatter har igen leveret et pragtstykke. Denne roman er en blanding af ung mands dannelsesrejse, en mordgåde og selvfølgelig også lidt spøgelseshistorie.

Devin Jones ser tilbage på sit liv i 1973, hvor han som usikker og ensom ung mand med et knust hjerte fik arbejde i den lidt afdankede forlystelsespark Joyland i North Carolina. I parken er der for år tilbage blevet begået et grusomt mord på en ung pige, og efter sigende skulle hendes spøgelse stadig hjemsøge parkens spøgelseshus.

Devin bliver ansat som altmuligmand, og et af hans mange jobs består bl.a. i at optræde som parkens hundemaskot Howie. Han indlogerer sig i et lille strandpensionat, og på trods af sin deprimerende sindstilstand begynder han at få venner, og samtidig trives han ualmindelig godt i sit job, som han viser sig virkelig at have flair for. På den daglige vej til arbejde langs stranden hilser han på en lille dreng i en kørestol og hans tilknappede mor. Devin kommer dog efterhånden til at lære dem begge godt at kende. Drengen Mike lider af en uhelbredelig muskelsvindssygdom, og moderen Annie er flygtet fra sin uforsonlige prædikantfar.

Devin bliver samtidig underligt besat af mordgåden, som aldrig blev opklaret, og da sæsonen slutter, og han beslutter at blive i parken som fastansat, beder han sin ven Erin om at forske dybere i sagen. Der er måske tale om en seriemorder med mindst 5 mord på samvittigheden, og det skal vise sig, at mordet skal finde sin opklaring i Joyland.

Stephen Kings forfatterskab spænder utroligt vidt i indhold og temaer, men når han er bedst, er han i en klasse helt for sig selv. Når man siger Stephen King, tænker de fleste dog nok på hans gyserromaner, men denne nye tankevækkende roman har appel til alle læsere. Romanen er med sine 300 sider forbavsende kort for en Stephen King, og han kunne måske have produceret endnu en mursten, hvis mordgåden eller spøgelseshistorien havde fået lov til at fylde lidt mere, men i dette tilfælde fungerer det optimalt, at disse to sædvanlige King-ingredienser så at sige bliver skubbet i baggrunden.

Romanens hjerte er Devins historie, som handler om at komme videre efter et forlist forhold og om at blive voksen, og ingen formår som King med få ord og billeder at beskrive mennesker og deres reaktioner.

Tidsbilledet fremstår knivskarpt og detaljeret og lokker med sin beskrivelse af en mindre kompliceret fortid.

Det sædvanlige barske og ramsaltede sprog er i den grad nedtonet i denne roman, og det er lige før, man kan tale om en helt lille bittersød perle af en tåreperser. Rørt og eftertænksom bliver man i hvert fald af historien.

De læsere, som kun kender forfatteren som gysets og spændingens mester, vil utvivlsomt blive skuffet, men til gengæld er romanen så dyb og rig på mange andre områder.

Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.