Skruen strammes

En velkommen nyoversættelse af James’s omdiskuterede spøgelseshistorie/psykologiske thriller fra 1898, der er så spidsfindigt skrevet, at den er åben for flere tolkninger.

Den amerikanske forfatter er ikke bedst kendt for sine okkulte værker, blandt hvilke ’Skruen strammes’ anses som det væsentligste værk. Selv om man mærker indflydelsen fra den gotiske roman, er James’ lille roman langt mere raffineret.

Vi har de klassiske elementer med en purung guvernante, ikke overraskende en fattig præstedatter, der påtager sig ansvaret for to forældreløse børn. Handlingen udspiller sig på et engelsk landsted med en labyrint af værelser og to imponerende tårne. Drengen Miles og pigen Flora er begge utroligt smukke og unaturligt artige, og guvernanten knytter sig hurtigt til dem, men snart får hun en mistanke om, at de er besat af onde magter.

Historien fortælles af guvernanten med gentagne antydninger om, at begivenhederne vil udvikle sig værre og værre. I det hele taget er James en antydningens mester. Meget lidt bliver sagt direkte, men James formår at spænde læseren på pinebænken ved hele tiden at stramme spændingsskruen en tand mere og sørge for at give læserens egen fantasi masser af stof til uhyggelige forestillinger.

Guvernanten ser genfærdene af en afdød kammertjener og en afdød guvernante, som hun oplever som meget truende, selv om de intet siger, og hun frygter deres indflydelse på børnene, som måske allerede er fordærvede. Hun allierer sig med den jævne husholderske, der ganske vist ikke kan se spøgelserne, men som lader sig overbevise af guvernanten.

Med en raffineret, men også omstændelig fortælleteknik, lader James meget nuanceret guvernantens voldsomme og sammensatte følelsesliv komme til udtryk. Man bliver i tvivl, om det virkelig er en spøgelseshistorie, eller om det hele foregår i guvernantens overspændte hjerne. Det har givet anledning til megen uenighed blandt litteraturkritikere. Guvernanten er tilsyneladende den eneste, der kan se genfærdene, og hun virker meget labil, men der er den hage ved den psykologiske teori, at hun kan beskrive genfærdene i detaljer, så husholdersken genkender dem!

Uanset om det er en spøgelseshistorie eller ej, er det en velskrevet og meget foruroligende roman.