Nocturner. Fem fortællinger om musik og skumring af Kazuo Ishiguro

En grim saxofonist, en afdanket crooner og en virtuos, der ikke kan spille, er blot nogle af de personer, du kan møde i denne fine samling fortællinger.

Som titel og undertitel antyder, er det musik og musikere, der er fællesnævneren for de fem fortællinger i ’Nocturner’. De handler om musik som sprog, musik som (forsøg på) levevej, musik som bro mellem kultur og mennesker og musik som våben og grøftegraver.

Novellerne er lette at læse, men fulde af liv og tanker. Kazuo Ishiguro skriver så fint, og man føler, at man får mere end bare bogstaver på papir. Der er noget, man ikke kan få hånd om. Ikke som i ”det hænger jo ikke sammen”, men mere som i ”der er en dybde i det her. Noget som jeg ikke får fat i hvis ikke jeg læser ordentligt efter”. Det er lækkert, og det giver en lyst til at læse grundigt og læse videre. Læse igen.

Paul Auster møder Murakami, var en tanke, der løb gennem mit hoved, mens jeg læste, og det er måske ikke helt tilfældigt. Kazuo Ishiguro har baggrund i flere kulturer. Han blev født i Japan, men allerede som barn flyttede han til England med sin familie. Han skriver på engelsk, og novellerne i denne samling foregår i henholdsvis Europa og USA. I blandt andet Venedig, London og på et fint kendishotel i Hollywoods omegn.

Der er mulighed for at møde mange slags musikere her. Der er afdankede, der er upcoming, middelmådige, og så er der de meget talentfulde, men smågrimme. Det er trist, det er sjovt, det er slapstick, det er alvorligt, det er vemodigt, det er foruroligende. Det er en stor fornøjelse at læse!