Jeg er glad for min mor døde

Jennette McCurdys grusomme og rørende erindringsbog er opskriften på en opvækst, ingen bør ønske sig, og bryder en række vigtige tabuer.

Jennette McCurdy er tidligere kendt som amerikansk barnestjerne på Nickelodeon-programmet iCarly. Hendes debutroman, ’Jeg er glad for min mor døde’ centrerer sig om det førnævnte program og livet som barnestjerne. I sin erindringsbog fortæller Jennette, at hun aldrig selv drømte om at indlede en karriere som skuespiller, men at drømmen om at blive rig og berømt derimod tilhørte hendes mor.

McCurdy tager læseren med ind i erindringerne om sit amerikanske arbejderklassehjem. Et sted hvor rodet står i høje stakke på de plettede gulvtæpper, maden udelukkende består af kogte grøntsager, og børnene sover på liggeunderlag i stuen. Et sted hvor moderen har haft et ønske om at kontrollere sin datter i så høj en grad, at Jennette ikke fik lov til at tage et bad alene, før hun fyldte 16 år.

”Min mor kalder det ’naturlig skønhed’, det, jeg har. Hun siger, mine øjenvipper er lange, men så lyse, at det ser ud som om jeg ikke har nogen. Hun siger, at mit hår har naturlige gyldne striber, men kun i enderne (…). Hun siger, mit hår er meget tykt, hvilket er godt, men at det opfører sig, som det vil, og derfor er man nødt til at tæmme det. Hun siger, at jeg har et godt smil, men mine tænder er ikke helt hvide nok. (…). Og eftersom alle mine ’naturligt skønne træk’ har en bagside, som der skal rettes op på med et skønhedsprodukt fra butikkerne, begynder jeg at spekulere på, om min mor bruger udtrykket ’naturlig skønhed’ på samme måde, som andre ville bruge ordet ’grim’.”

Moderens manipulerende adfærd gennemsyrer værket og belyser den måde, hvorpå hun har forsøgt at tæmme sin datter og dermed ubevidst taget barndommen fra hende. Erindringerne om barndomshjemmet afspejler også, hvor meget et barn kan udsætte sig selv for i håbet om at opnå en forælders anerkendelse. Det er en skræmmende dokumentation for, hvordan angst, selvhad og spiseforstyrrelse lurer bag kulisserne, når man presser, manipulerer og kontrollerer et barn, der blot ønsker at blive elsket.

Den selvudslettende spiseforstyrrelse, Jennette udvikler på baggrund af presset, udgør en stor del af historien. Kontrollen over mundens kalorieindtag bliver hendes forsøg på at genvinde egen krop og opnå en form for selvkontrol. Senere i livet bliver det at kaste sin mad op hendes forsøg på at skubbe det hele fra sig: at kaste det hele op (og væk).

'Jeg er glad for min mor døde' er en barsk og tankevækkende beretning, der knytter sig til adskillige samtidsproblematikker og bryder tabuer, som i den grad trænger til at blive brudt.