Anmeldelse
Ismonstret af David Walliams
- Log ind for at skrive kommentarer
David Walliams har skrevet et helt fantastisk eventyr, som Tony Ross bringer yderligere til live med sine eminente illustrationer. Ismonsteret kan smelte selv de koldeste hjerter.
En kold vinternat, hvor sneen daler ned, efterlades en lille pige i en papkasse på dørtrinnet til et børnehjem i London. Ingen ved hvem hun er, eller hvor hun kommer fra. I Ormely Børnehjem for uønskede børn, bor der 26 børn, som både bliver låst inde, bliver sultet og får tæsk. Fru Besk er bestyrer af børnehjemmet og hun er en ond, gammel hejre med så mange vorter, at selv vorterne har vorter. Børnene lever af kakerlakker, fordi Fru Besk selv æder alt børnenes mad. Deres bad består i at de bliver proppet i en tønde med maddiker, som kan æde det skidt, der sidder på dem!
Den lille pige, kommer til at hedde Else. Hun er en dygtig historiefortæller, der underholder de andre børn om aftenen, men en aften hører Fru Besk hende fortælle, og hun banker hende gul og blå. Else stikker af og begynder at leve som gadebarn. En dag ser hun udenpå dagens avis, at der er blevet fundet en 10.000 år gammel mammut i isen, og Else får ondt af den og tænker: ”Den er jo forældreløs, ligesom mig!”.
Inde på Naturhistorisk Museum møder Else både Dronningen, storvildtjægeren Baronesse Spredehagl og mammutten, som hun synes ligner en stor krammebamse. I et forsøg på at gemme sig, møder Else Professoren, der har sit eget skjulte rum i museet. Han har skabt muligheden for at fange lyn på flasker, så man kan bringe forhistoriske dyr til live igen. Således kommer mammutten, som de døber Ulla, til live, og Else beslutter, at Ulla skal tilbage til Nordpolen, hvor hun hører hjemme.
Bogen er både sjov, oplysende og kan byde på en ordentligt tudetur. Fortællingen er fyldt med underforstået humor, så voksne også kan få flere gode grin undervejs. Bogen handler om at kæmpe for de,t man tror på, og om at finde din egen vej i denne verden. Else er katalysator for de store forandringer hos alle dem, hun kommer i kontakt med, fordi hendes hjerte er så enormt, at hun endda får pustet liv i en uddød mammut (med lidt videnskabelig hjælp). Fortællingen er en opdagelsesrejse, fyldt med alle de vigtige ting som håb og næstekærlighed.
De rosende superlativer står i kø herfra. Det er en historie, som man husker og ønsker at dele med andre, og den er oplagt at læse sammen med børn fra ca. 7 år.
Brugernes anmeldelser