Øv, far!

Det er sejt at have en far, der er racerkører, men en dag går det galt på racerbanen. Sørgmunter historie om en familie, der bliver så presset, at den eneste udvej er at begå kriminalitet. 

Fædre kommer i alle former og størrelser. Nogen er lange og tynde, nogen små og tykke, nogen er gode fædre, men der findes også nogen, der ikke er særligt gode til at være fædre. Huberts far Gilbert er en stor og god far, der elsker Hubert højt, og som ikke vil have ham med ud at se på, når han kører løb, af frygt for at Hubert skal komme til skade. På banen hedder han Gilbert den Grufulde, Racerbanens Konge.

Huberts mor Rita snakker ofte i telefon med lukket dør, når faren er ude at køre. Da Gilbert kører galt og skal have amputeret sin højre ben, rejser hans kone fra ham og Hubert for at bo med en rig, men lille mand, og en måned senere mister Gilbert sit arbejde. Gilbert begynder at gå til møder på bodegaen for at få et nyt job. Imens skal Hubert passes af sin fars faster Flip, der er bibliotekar og lugter af gamle bøger, men allerværst er det, at hun tager sine elendige digte med og læser dem højt for Hubert. Alt kan snart ikke blive værre! Og dog…

Gilberts planer slår fejl, og han falder i unåde hos forbryderkongen Mr. Big og hans onde håndlangere Langfinger og Tommeltot. Gilbert ender i fængsel efter at have kørt flugtbilen ved et bankrøveri, og Hubert må redde ham blot for en enkelt nat, så de kan lægge de stjålne penge tilbage. Men vil den onde mr. Big stoppe dem?

'Øv far' er en helt forrygende historie, der er skrevet af en forfatter, der kan noget helt særligt med at skabe skæve, elskelige karakterer. Fortællingen er fyldt med biljagter, bandeord, præster der opfordrer til at kaste møg på sig, bare folk vil komme i kirke, og den viser samtidig et voldsomt humoristisk, men alligevel sørgeligt billede af en familie, der er så presset, at den eneste udvej, de kan se, er at begå kriminalitet. Teksten er skrevet med forskellige skriftstørrelser, typer og former for at understøtte fortællingen.

David Walliams mål med sine bøger er at inspirere og opfordre børn til at læse og hjælpe med at åbne den magiske port til læsningen. Og det gør han virkelig godt. Han skriver bøger, der både fungerer som gode og rigtig sjove højtlæsningsbøger til børn fra ca. 6 år og som selvlæsningsbøger til de 9-10-årige. Der er rigtig meget sjov, men også en alvor, der efterlader muligheden for en god dialog efter endt læsning. Tony Ross’ illustrationer er geniale og hjælper fantasien godt på vej.