J.P. Jacobsens værker er karakteriseret ved en stærk empati og følsomhed over for mennesket. Han introducerede naturalismen i Danmark, men skrev samtidig drømmende og suggerende.
Når sproget maler drømme
J.P. Jacobsens værk giver også læseren i dag en stor oplevelse. Hans forfatterskab er imponerende, og det er det af flere grunde. Dels fordi de temaer Jacobsen tager op i sine værker i forhold til identitet, seksualitet, drømme, personlig og seksuel realisation, er tanker, som også optager os i dag. Men Jacobsen siger os også noget i dag, fordi sproget i værkerne er stærkt billedskabende og skønhedsmættet. Hans ambition er generelt at undersøge og skildre verden og menneskets psykologi så præcist og objektivt som muligt. Men samtidig er det ofte drømmende personer Jacobsen skriver om, og det, der gør ham til en stor kunstner er netop, at han ikke blot skriver om drømmerens oplevelser og tanker, men han lader sproget selv flyde, så læseren får følelsen af, selv at leve med i personernes drømmende tanker. Læseren bliver løftet op og får en litterær oplevelse ud over det sædvanlige. Hovedværkerne er romanerne Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880), men starter man med novellen "Mogens", så har man en god nøgle til det øvrige forfatterskab og får højst sandsynligt lyst til at læse romanerne og digtene.
Begynd med novellen "Mogens" (1872)
"Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet". Med disse berømte ord starter novellen 'Mogens'. Dette anslag i en skønlitterær tekst var for samtiden nyt og moderne, og det er i litteraturhistorien blevet en meget kendt og ofte citeret passus.
"Mogens" regnes traditionelt for det første naturalistiske værk i dansk litteratur. Stilen er naturalistisk, fordi forfatteren har bestræbt sig på at gengive det, hovedpersonen sanser i sin omverden så fotografisk nøjagtigt som muligt. Men sproget er også suggererende, hvilket inviterer læseren til at drømme med i denne naturoplevelse. Og hovedpersonen, Mogens, er netop en drømmertype.
Så det, der generelt er meget spændende ved J.P. Jacobsens måde at skrive på, er, at han bestræber sig på at skrive naturalistisk, men samtidig skriver i en suggererende tone og skildrer et lukket drømmeagtigt univers. Stilen er impressionistisk pga. de udvalgte billedudsnit, der beskrives og måden forfatteren lader ordene glide over i hinanden på, som et maleri. Beskrivelsen af hovedpersonen giver læseren en følelse af at være helt tæt på naturen, ja, nærmest ét med den. Menneskets bestræbelse mod at blive ét med naturen, sås også i den romantiske stil i dansk litteratur. Desuden er der træk ved den suggererende måde at skrive på, der også blev karakteristisk for den symbolistiske stil i årene omkring århundredskiftet 1900.
Hør blot dette sproglige maleri eller, hvis man læser det højt, dette lydbillede, af en poetisk beskrivelse af hovedpersonen Mogens’ oplevelse af regnen, der tager til og et sansemættet lysspil fylder luften omkring ham i begyndelsen af novellen:
"Pludselig kom der en lille, rund, mørk Plet paa det lysegraa Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var ganske mørkegraa. Luften var lutter lange mørke Streger, Bladene nikkede og svajede, og der kom en Susen, der gik over til Syden: det øste Vande ned.
Alting glimtede, gnistrede, spruttede. Blade, Grene, Stammer, Alting glinsede af Væde; hver lille Draabe, der faldt paa Jord, paa Græs, paa Stenten, paa hvad som helst, splintredes og stænkedes bort i tusind fine Perler."
Mogens er skildret som en drømmer. Han bliver forlovet med Kamilla, og kærligheden åbner for nye følelser i Mogens liv som fx jalousi. I novellen forekommer en stor brand, som i stil med resten af novellen er skildret med enestående detalje- og farverigdom. Lars Bonnevie har skrevet en fortsættelse af "Mogens" i bogen 'Fortsættelse følger' (2000).
Liv og værk
Jens Peter Jacobsen (1847-1885) blev født i Thisted, og hans far var en velhavende købmand.
Han rejste i 1863 til København for at tage studentereksamen. Herefter læste han naturhistorie og fik i 1873 en guldmedalje for en afhandling om alger. Samme år var han på en dannelsesrejse til Italien, men fik lungetuberkulose, hvilket endte med at blive hans dødsårsag.
Han var tidligt optaget af naturen og af naturvidenskaben, og han var en stor tilhænger af Darwins teorier om arternes overlevelse, som han oversatte til dansk og skrev artikler om i årene 1870-75. Jacobsen interesserede sig for menneskets biologiske side, og mener, at det lever for at realisere sig driftsmæssigt. Georg Brandes introducerede Jacobsen til europæisk naturalisme. Forfatterskabet har en central placering i perioden Det moderne gennembrud i dansk litteratur.
Forfatterskabet er smalt i mere end én forstand. Det er dels smalt, fordi værkerne, især digtene og nogle af novellerne, umiddelbart kræver et engagement af læseren. Desuden er forfatterskabet smalt, fordi det kvantitativt ikke fylder ret meget. Dette faktum opvejes til gengæld rigeligt af den høje kunstneriske kvalitet.
Romanen Fru Marie Grubbe (1876) betragtes som dansk naturalismes hovedværk. Den er skrevet over den historiske person, Marie Grubbe, som levede ca. 1643-1718. Hendes historie er gendigtet af bl.a. Holberg i "Epistel 89" (1748), H.C. Andersen i "Hønse-Grethes Familie" (1869) og i nyere tid af Juliane Preisler i romanen 'Kyssemarie' (1994). Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog er også på sin måde bygget på den historie. Marie Grubbe er hos J.P. Jacobsen skildret som en kvinde, der fra at have været gift med en kongesøn, undergår en social deroute, for at udleve sin seksuelle drift og trang til fornedrelse og foretrak en yngre mand langt under sin sociale stand.
Romanen Niels Lyhne (1880) har overordnet strukturen som en dannelsesroman, men strukturen opløser sig indefra, idet hovedpersonen, Niels, ikke udvikler sig men går i stå. Niels er en fantast og ateist, og drives så langt ud i desillusion, at livet taber mening for ham. Niels Lyhne er dermed en, for perioden, moderne figur, og hans refleksioner er slet ikke fremmede for os i dag, hvor fremmedgjorthed kan opleves som et grundvilkår ved at være menneske i et moderne samfund. I bogen skildres Niels’ forhold til flere forskellige kvinder, som alle får en betydning for hans liv, og bogen er fyldt med stærkt sansede naturoplevelser. Jacobsens digte er blevet kaldt arabesker, fordi de rytmisk, men uden rim, smyger sig om deres emne som et nonfigurativt elegant ornament.
En Arabesk
"Har du faret vild i dunkle Skove?
Kjender du Pan?
Jeg har følt ham,
Ikke i de dunkle Skove,
Medens alt Tiende talte,
Nej, den Pan har jeg aldrig kjendt,
Men Kjerlighedens Pan har jeg følt"
Store europæiske forfattere har været optaget af J.P. Jacobsens forfatterskab, bl.a. Rainer Maria Rilke og Stefan Zweig. Når man genlæser J.P.Jacobsen oplever man virkelig, hvad det danske sprog kan, og Jacobsen er derfor en forfatter, dansk litteratur har grund til at være endog meget stolt af.
Centrale værker, kilder og links
Læs J.P Jacobsen på eReolen
Af cand. mag. Mette Elsig Olsen
