Forfatter
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg: Fald-på-halen-komik, svidende karikaturer og spidsfindig ironi
De fleste af Holbergs tekster var sjove, da han skrev dem – og det er de stadigvæk. De har det hele: Fald-på-halen-komik, svidende karikaturer og spidsfindig ironi. Selv i dag kan man genkende hans personer, nyde hans nådesløse fremstilling af deres svage sider, og de forviklinger de kommer ind i på grund af dem. Men Holberg er mere end humor. Hans tekster er præcise billeder af hans egen tid – oplysningstiden – og de indeholder en konsekvent filosofi baseret på naturretstanken, der taler for tolerance, ytrings – og religionsfrihed og kvinderettigheder. Samtidig finder man et fascinerende spil mellem det komiske og det moraliserende.
Holberg er blevet kaldt den danske litteraturs fader, og dette er ikke helt ved siden af. Hans forfatterskab rækker over flere tusind sider og dækker en mangfoldighed af genrer. Fra komedier over den satiriske rejseroman og epistler til historiske og juridiske værker - alle ting, der i dag kan læses og nydes, om end det er hans komedier, der i størst grad har bibeholdt deres popularitet.
Med en sådan litterær mangfoldighed kan det være svært at vide, hvor man skal begynde – og hvad man måske helt skal udelade
Hvis man ikke specifikt er interesseret i jura eller historie, skal man holde sig til hans skønlitterære forfatterskab og hans epistler. Især den satiriske rejseroman "Niels Klims underjordiske Rejse" (1741) og Holbergs mangfoldige komedier kan stadig få folk til både at grine og tænke – og det var det Holberg gerne ville.
Komedierne
Siden Holbergs komedier havde premiere, er de blevet spillet i en jævn strøm, og ikke som andre teaterforfatteres værker kun i de perioder, hvor de har talt specielt til tidsånden. I dag er 'Jeppe paa Bjerget' det mest spillede teaterstykke i Danmark, og spørgsmålet "Hvorfor drikker Jeppe?" er blevet en talemåde.
Holberg skrev 26 komedier i perioden 1722-1726. De første femten skrev han på knapt et år, og det er i dem, man finder den største originalitet. En sådan litterær kraftpræstation var kun mulig, fordi Holbergs komedier for en stor dels vedkommende er skrevet over samme genreskabelon, men det gør dem ikke mindre læseværdige.
Holberg ville "gavne og fornøje", hvilket gør at hans komedier – ud over at være sjove – også har et positivt moralsk budskab, der på ingen måde er forsøgt skjult. Dette budskab er typisk placeret hos en person, der ikke er synlig i handlingen, fordi han hverken er part i konflikten eller tager parti, men som kommer frem i slutscenen og formulerer komediens morale med en autoritet, der er ubestridelig. I modsætning til den moderate moralist er komediens hovedperson en antihelt, der lider af en ofte tidstypisk mani, som forvrænger hans verdenssyn. Manien er altid skildret overdrevent, og komediens intrige handler om at få pillet antihelten ned fra sin selvbestaltede piedestal. Disse antihelte er typisk dynamiske og initiativrige personer, der i lyset af nutidens individualisme høster mere medfølelse, end de gjorde, da de blev skabt. Det er ikke hos Holberg, man finder en hyldest til de store lidenskaber. Han hylder alt, der er moderat og fornuftsbetonet. En del af hans moraler er måske forældede i dag, men de giver et glimrende billede af Holbergs tid og af ham selv.
I 'Erasmus Montanus', en af hans mest hyldede komedier, er Holberg så kompromisløs i sin kritik af manien, at han lader Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, som er hans rigtige navn, der med rette påstår at jorden er rund, blive tvunget til at indrømme, at den er "flak som en Pandekage". Erasmus er kommet tilbage til Bjerget efter et længere universitetsophold, men han kommer ikke, som den lærde mand og præst hans forældre håbede, men som en spradebasse, der slår om sig med latinske verber og logiske syllogismer. Han kan ikke længere snakke med folkene på bjerget, og han forkaster landsbyens gamle verdenssyn.
Dette medfører en krise i den lille landsby, og Erasmus' kontroverser med de stedlige autoriteter er mageløst og humoristisk skildret. Ingen har ret, og ingen er for gode til at få et stik med satirens pen. I substansen har Erasmus ret, men komedien giver ham det ikke – for spørgsmålet er ikke, hvem der har ret, men hvordan folk med forskellige livssyn kan fungere sammen. Også i denne komedie kommer løsningen i den sidste scene, hvor en repræsentant for militæret og kongemagten med vold og trusler får Erasmus til at vedkende sig Bjergets tro. Moralen spiller ligesom de fleste af Holbergs moraler på det moderate og fornuftsbetonede: "En lærd Mand burdte fornemmelig kiendes frem for andre der paa, at han er meere temperere, modest og føyelig udi sin Tale end en Ulærd".
Holbergs radikale synspunkter på områder som kvindesag og ytringsfrihed er tydelig i en stor del af hans komedier, men samtidig viser komedierne også de mere reaktionære sider af Holberg. Et eksempel på dette er 'Jeppe paa Bjerget'. Skuespillet om den fordrukne Jeppe, der egentlig bare vil slippe væk hjemmefra, men bliver gjort til baron, viser Holbergs store tiltro til den oplyste enevælde og de lærdes fortrinsret. Den ulærde mand skal ikke uden videre have magt – det gør ham grusom og hyklerisk. En holdning, der synes at stå i kontrast til hans ellers meget liberale livssyn. Men det er disse forskelligartede holdninger, der er med til at skabe dynamikken og spændingen i hans forfatterskab.
Holberg er i høj grad et produkt af sin tid og forstod at skabe et litterært værk, der om noget er nyskabende inden for dansk litteratur samtidig med, at det er typisk for tidsånden. Hvis man læser et større antal af Holbergs komedier, oplever man at en del af personerne går igen i flere af værkerne. Dette giver en følelse af sit-com, hvor man møder de samme personer igen og igen i forskellige komiske situationer, og man opdager Holbergs spændvidde. Han får berørt et utal af livets aspekter – fra komiske små situationer alle kender, til de helt store spørgsmål om kærlighed, rettigheder og livssyn.
Epistlerne
Samme store spændvidde ses i hans epistler - der svarer til nutidens breve. De blev primært skrevet i Holbergs sidste seks leveår hvor han gennemsnitligt skrev én om ugen. Epistlerne dækker ligesom resten af hans forfatterskab et utal af emner. Og det er sjovt og lærerigt at følge Holberg igennem dem. Han beskæftiger sig med alt fra dagligdags ting som kaffedrikning og personlige aversioner til de helt store spørgsmål om tolerance, ytringsfrihed og naturretten – mange af de temaer han kompromisløst har været fortaler for hele sit liv. Han skriver spidsfindigt og motiverer læseren til at være kritisk overfor sine vante tankemønstre og tage dem op til fornyet overvejelse. Hos Holberg er tvivl ikke moralsk forkasteligt, men sandheden kan altid findes ved rationel tankevirksomhed.
Niels Klim
Den satiriske rejseroman 'Niels Klims underjordiske Rejse' blev Holbergs store internationale gennembrud. Den er skrevet på latin og udkom i Leipzig i 1749. Ved at skrive på latin, og udgive uden for dobbeltmonarkiets grænser, lykkedes det Holberg at skabe sig en international læserskare og samtidig omgå den hjemlige censur. Romanen befandt sig med sin slet skjulte samfundskritik lige på grænsen af, hvad censuren kunne tillade.
Romanen handler om drengen Niels Klim, der kravler ind i en sprække i et bjerg, kommer til Jordens indre, og der finder et lille solsystem. Hver planet er en gennemført karikatur over forskellige måder at styre et land på. Det eneste styre der finder nåde for Holberg kritiske pen, er det utopiske fyrstedømme på planeten Potu. Her er beboerne træer, der kun kan bevæge sig og tænke yderst langsommeligt, hvilket gør styret fornuftigt og stabilt. Lovgivningen på planeten er en virkeliggørelse af naturretten, og der er religions- og ytringsfrihed. Samtidig har kvinder lov til at indtage offentlige embeder, og forbrydere straffes ikke, men søges helbredt. Det eneste sted hvor styret er kompromisløst er, hvis nogen foreslår reformer, der kan bringe styrets stabilitet i fare – dette kan straffes med døden. Alle reformer skal være velgennemtænkte og forsigtige.
Denne verden er en levendegørelse af Holbergs ideal. Filosofien i Niels Klim er tolerancens, men den afslører også, at denne tolerances baggrund er erkendelsens krise. Karikaturerne af de forskellige styringsformer er humoristisk, men vækker samtidig eftertanken – selv den dag i dag.
Holbergs liv og levned.
Holberg blev født i 1684 i Bergen, som dengang var en del af dobbeltmonarkiet Norge-Danmark. Hans fader, der var oberstløjtnant, døde da Holberg var halvandet år, og moderen døde ni år senere. Holberg blev derefter opdraget af slægtninge på moderens side. Med en far der var oberstløjtnant var Holberg bestemt til en militær løbebane, men på grund af hans boglige evner valgte familien at lade ham følge den intellektuelle vej. I 1702 blev Holberg optaget på Københavns Universitet, og to år efter havde han taget både filosofisk og teologisk eksamen. Men hverken vejen som præst eller lærer tiltalte ham, og han tog i stedet ud på en række dannelsesrejser til de store kulturcentre i Europa. Rejserne åbnede hans sind og lærte ham tolerance - men det ledte ham ikke til at skrive. I 1709 blev Holberg optaget på Borchs Kollegium, og det var her han begyndte sit forfatterskab med at skrive historiske og juridiske værker.
I 1716 skrev han 'Introduktion til Naturens og Folkerettens Kundskab', en bog om den nye naturretsfilosofi der føg henover Europa i denne periode, og en filosofi der kom til at præge hele hans forfatterskab. I 1717 fik han et professorat i metafysik, derefter i latinsk litteratur, og i 1730 fik han det professorat i historie, han hele tiden havde sigtet efter. I den periode skrev han en hel del, og det er bl.a. her hans satiriske digte og komedierne blev til. Samtidig skrabede Holberg penge sammen, som han brugte til at købe to godser, Brorupgård ved Slagelse og Tersløsegård ved Sorø. Disse blev lagt sammen, og der var nok til et baroni. Dermed blev satirikeren Holberg baron.
Holberg døde i 1754 som ungkarl. Trods sin kamp for kvinders rettigheder havde han aldrig giftet sig. Han efterlod sin arv til Sorø Akademi. På den måde støttede han også efter sin død oplysningen.
Af Sidsel Sander Mittet, danskstuderende v. Syddansk Universitet, Odense.
Centrale værker, kilder og links
Læs (om) Holberg på eReolen
Ludvig Holberg: Fald-på-halen-komik, svidende karikaturer og spidsfindig ironi
De fleste af Holbergs tekster var sjove, da han skrev dem – og det er de stadigvæk. De har det hele: Fald-på-halen-komik, svidende karikaturer og spidsfindig ironi. Selv i dag kan man genkende hans personer, nyde hans nådesløse fremstilling af deres svage sider, og de forviklinger de kommer ind i på grund af dem. Men Holberg er mere end humor. Hans tekster er præcise billeder af hans egen tid – oplysningstiden – og de indeholder en konsekvent filosofi baseret på naturretstanken, der taler for tolerance, ytrings – og religionsfrihed og kvinderettigheder. Samtidig finder man et fascinerende spil mellem det komiske og det moraliserende.
Holberg er blevet kaldt den danske litteraturs fader, og dette er ikke helt ved siden af. Hans forfatterskab rækker over flere tusind sider og dækker en mangfoldighed af genrer. Fra komedier over den satiriske rejseroman og epistler til historiske og juridiske værker - alle ting, der i dag kan læses og nydes, om end det er hans komedier, der i størst grad har bibeholdt deres popularitet.
Med en sådan litterær mangfoldighed kan det være svært at vide, hvor man skal begynde – og hvad man måske helt skal udelade
Hvis man ikke specifikt er interesseret i jura eller historie, skal man holde sig til hans skønlitterære forfatterskab og hans epistler. Især den satiriske rejseroman "Niels Klims underjordiske Rejse" (1741) og Holbergs mangfoldige komedier kan stadig få folk til både at grine og tænke – og det var det Holberg gerne ville.
Komedierne
Siden Holbergs komedier havde premiere, er de blevet spillet i en jævn strøm, og ikke som andre teaterforfatteres værker kun i de perioder, hvor de har talt specielt til tidsånden. I dag er 'Jeppe paa Bjerget' det mest spillede teaterstykke i Danmark, og spørgsmålet "Hvorfor drikker Jeppe?" er blevet en talemåde.
Holberg skrev 26 komedier i perioden 1722-1726. De første femten skrev han på knapt et år, og det er i dem, man finder den største originalitet. En sådan litterær kraftpræstation var kun mulig, fordi Holbergs komedier for en stor dels vedkommende er skrevet over samme genreskabelon, men det gør dem ikke mindre læseværdige.
Holberg ville "gavne og fornøje", hvilket gør at hans komedier – ud over at være sjove – også har et positivt moralsk budskab, der på ingen måde er forsøgt skjult. Dette budskab er typisk placeret hos en person, der ikke er synlig i handlingen, fordi han hverken er part i konflikten eller tager parti, men som kommer frem i slutscenen og formulerer komediens morale med en autoritet, der er ubestridelig. I modsætning til den moderate moralist er komediens hovedperson en antihelt, der lider af en ofte tidstypisk mani, som forvrænger hans verdenssyn. Manien er altid skildret overdrevent, og komediens intrige handler om at få pillet antihelten ned fra sin selvbestaltede piedestal. Disse antihelte er typisk dynamiske og initiativrige personer, der i lyset af nutidens individualisme høster mere medfølelse, end de gjorde, da de blev skabt. Det er ikke hos Holberg, man finder en hyldest til de store lidenskaber. Han hylder alt, der er moderat og fornuftsbetonet. En del af hans moraler er måske forældede i dag, men de giver et glimrende billede af Holbergs tid og af ham selv.
I 'Erasmus Montanus', en af hans mest hyldede komedier, er Holberg så kompromisløs i sin kritik af manien, at han lader Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, som er hans rigtige navn, der med rette påstår at jorden er rund, blive tvunget til at indrømme, at den er "flak som en Pandekage". Erasmus er kommet tilbage til Bjerget efter et længere universitetsophold, men han kommer ikke, som den lærde mand og præst hans forældre håbede, men som en spradebasse, der slår om sig med latinske verber og logiske syllogismer. Han kan ikke længere snakke med folkene på bjerget, og han forkaster landsbyens gamle verdenssyn.
Dette medfører en krise i den lille landsby, og Erasmus' kontroverser med de stedlige autoriteter er mageløst og humoristisk skildret. Ingen har ret, og ingen er for gode til at få et stik med satirens pen. I substansen har Erasmus ret, men komedien giver ham det ikke – for spørgsmålet er ikke, hvem der har ret, men hvordan folk med forskellige livssyn kan fungere sammen. Også i denne komedie kommer løsningen i den sidste scene, hvor en repræsentant for militæret og kongemagten med vold og trusler får Erasmus til at vedkende sig Bjergets tro. Moralen spiller ligesom de fleste af Holbergs moraler på det moderate og fornuftsbetonede: "En lærd Mand burdte fornemmelig kiendes frem for andre der paa, at han er meere temperere, modest og føyelig udi sin Tale end en Ulærd".
Holbergs radikale synspunkter på områder som kvindesag og ytringsfrihed er tydelig i en stor del af hans komedier, men samtidig viser komedierne også de mere reaktionære sider af Holberg. Et eksempel på dette er 'Jeppe paa Bjerget'. Skuespillet om den fordrukne Jeppe, der egentlig bare vil slippe væk hjemmefra, men bliver gjort til baron, viser Holbergs store tiltro til den oplyste enevælde og de lærdes fortrinsret. Den ulærde mand skal ikke uden videre have magt – det gør ham grusom og hyklerisk. En holdning, der synes at stå i kontrast til hans ellers meget liberale livssyn. Men det er disse forskelligartede holdninger, der er med til at skabe dynamikken og spændingen i hans forfatterskab.
Holberg er i høj grad et produkt af sin tid og forstod at skabe et litterært værk, der om noget er nyskabende inden for dansk litteratur samtidig med, at det er typisk for tidsånden. Hvis man læser et større antal af Holbergs komedier, oplever man at en del af personerne går igen i flere af værkerne. Dette giver en følelse af sit-com, hvor man møder de samme personer igen og igen i forskellige komiske situationer, og man opdager Holbergs spændvidde. Han får berørt et utal af livets aspekter – fra komiske små situationer alle kender, til de helt store spørgsmål om kærlighed, rettigheder og livssyn.
Epistlerne
Samme store spændvidde ses i hans epistler - der svarer til nutidens breve. De blev primært skrevet i Holbergs sidste seks leveår hvor han gennemsnitligt skrev én om ugen. Epistlerne dækker ligesom resten af hans forfatterskab et utal af emner. Og det er sjovt og lærerigt at følge Holberg igennem dem. Han beskæftiger sig med alt fra dagligdags ting som kaffedrikning og personlige aversioner til de helt store spørgsmål om tolerance, ytringsfrihed og naturretten – mange af de temaer han kompromisløst har været fortaler for hele sit liv. Han skriver spidsfindigt og motiverer læseren til at være kritisk overfor sine vante tankemønstre og tage dem op til fornyet overvejelse. Hos Holberg er tvivl ikke moralsk forkasteligt, men sandheden kan altid findes ved rationel tankevirksomhed.
Niels Klim
Den satiriske rejseroman 'Niels Klims underjordiske Rejse' blev Holbergs store internationale gennembrud. Den er skrevet på latin og udkom i Leipzig i 1749. Ved at skrive på latin, og udgive uden for dobbeltmonarkiets grænser, lykkedes det Holberg at skabe sig en international læserskare og samtidig omgå den hjemlige censur. Romanen befandt sig med sin slet skjulte samfundskritik lige på grænsen af, hvad censuren kunne tillade.
Romanen handler om drengen Niels Klim, der kravler ind i en sprække i et bjerg, kommer til Jordens indre, og der finder et lille solsystem. Hver planet er en gennemført karikatur over forskellige måder at styre et land på. Det eneste styre der finder nåde for Holberg kritiske pen, er det utopiske fyrstedømme på planeten Potu. Her er beboerne træer, der kun kan bevæge sig og tænke yderst langsommeligt, hvilket gør styret fornuftigt og stabilt. Lovgivningen på planeten er en virkeliggørelse af naturretten, og der er religions- og ytringsfrihed. Samtidig har kvinder lov til at indtage offentlige embeder, og forbrydere straffes ikke, men søges helbredt. Det eneste sted hvor styret er kompromisløst er, hvis nogen foreslår reformer, der kan bringe styrets stabilitet i fare – dette kan straffes med døden. Alle reformer skal være velgennemtænkte og forsigtige.
Denne verden er en levendegørelse af Holbergs ideal. Filosofien i Niels Klim er tolerancens, men den afslører også, at denne tolerances baggrund er erkendelsens krise. Karikaturerne af de forskellige styringsformer er humoristisk, men vækker samtidig eftertanken – selv den dag i dag.
Holbergs liv og levned.
Holberg blev født i 1684 i Bergen, som dengang var en del af dobbeltmonarkiet Norge-Danmark. Hans fader, der var oberstløjtnant, døde da Holberg var halvandet år, og moderen døde ni år senere. Holberg blev derefter opdraget af slægtninge på moderens side. Med en far der var oberstløjtnant var Holberg bestemt til en militær løbebane, men på grund af hans boglige evner valgte familien at lade ham følge den intellektuelle vej. I 1702 blev Holberg optaget på Københavns Universitet, og to år efter havde han taget både filosofisk og teologisk eksamen. Men hverken vejen som præst eller lærer tiltalte ham, og han tog i stedet ud på en række dannelsesrejser til de store kulturcentre i Europa. Rejserne åbnede hans sind og lærte ham tolerance - men det ledte ham ikke til at skrive. I 1709 blev Holberg optaget på Borchs Kollegium, og det var her han begyndte sit forfatterskab med at skrive historiske og juridiske værker.
I 1716 skrev han 'Introduktion til Naturens og Folkerettens Kundskab', en bog om den nye naturretsfilosofi der føg henover Europa i denne periode, og en filosofi der kom til at præge hele hans forfatterskab. I 1717 fik han et professorat i metafysik, derefter i latinsk litteratur, og i 1730 fik han det professorat i historie, han hele tiden havde sigtet efter. I den periode skrev han en hel del, og det er bl.a. her hans satiriske digte og komedierne blev til. Samtidig skrabede Holberg penge sammen, som han brugte til at købe to godser, Brorupgård ved Slagelse og Tersløsegård ved Sorø. Disse blev lagt sammen, og der var nok til et baroni. Dermed blev satirikeren Holberg baron.
Holberg døde i 1754 som ungkarl. Trods sin kamp for kvinders rettigheder havde han aldrig giftet sig. Han efterlod sin arv til Sorø Akademi. På den måde støttede han også efter sin død oplysningen.
Af Sidsel Sander Mittet, danskstuderende v. Syddansk Universitet, Odense.
Centrale værker, kilder og links
Læs (om) Holberg på eReolen