Bog

Drengen og pigen og miraklet i snehulen

Af (
2020
)

Anmeldelse

Drengen og pigen og miraklet i snehulen

17 nov.20

En smuk og magisk børnebog om livet, fødsler og det at være en del af noget større. En virkelig vellykket og på én gang hverdagsnær og eksotisk fortælling.

At blive storebror eller storesøster er til alle tider stort og sætter gang i nogle af livets små og store spørgsmål. Når endelig det nye lille væsen kommer ud af sin boble inde i maven, føles det næsten som et mirakel.

I en lille østgrønlandsk bygd venter en familie med mor og far og to børn på at skulle modtage familiens femte medlem. Turen til hospitalet går ikke helt som planlagt, og familien må indrette sig efter naturens voldsomme og dramatiske kræfter.

Heldigvis står familien sammen, og de klarer mere, end de tror. Også de to børn, Sofie og Andreas, der, ladt alene med en gispende mor i en snehule, får et af livets små mirakler i hænderne.

Som brik - eller myre, som det hedder i bogen - i et så stort enevældigt univers, der strækker sig fra en bygd over indlandsisens uoverkommelige vidder og ud i fjerne galakser, er der brug for større fortællinger end ens egen. For Sofie og senere hele familien er det ravnen Kraka, der repræsenterer det uforklarlige, mystiske og åndelige. Kraka viser vej og støtter, når der er brug for det.

Bogen har flotte tekstunderstøttende illustrationer af Peter Bay Alexandersen, der både får en til at tænke på det hverdagsnære familieliv og på naturens overvældende skønhed og uovervindelige kræfter. Der optræder eksotiske ord som åndemaner, opstander, klapmyds og piteraq, og bogen er både lærerig og hverdagsrelevant og kan give anledning til snakke med børn om graviditet, fødsel, naturen, søskende og om livet her og andre steder.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
48991432
ISBN
9788702301458
Antal sider
65

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer