Bog
Karolines kærlighed
Af
(
2022
)
Både politiske og private intriger er på spil på Karolines vej mod den toppolitiske stjernehimmel i Kim Leines højaktuelle, solide spændingsdebut.
Både politiske og private intriger er på spil på Karolines vej mod den toppolitiske stjernehimmel i Kim Leines højaktuelle, solide spændingsdebut.
Anmeldelse
Karolines kærlighed
- Log ind for at skrive kommentarer
Både politiske og private intriger er på spil på Karolines vej mod den toppolitiske stjernehimmel i Kim Leines højaktuelle, solide spændingsdebut.
I 2013 er sprogofficeren Karoline Blicher på en rejse til Moskva og forelsker sig i den mystiske og meget magtfulde russer Mikhail Petrov, der foruden at forføre den ellers meget køligt anlagte Karoline også lover at sætte skub i hendes politiske karriere hjemme i Danmark.
Karoline er datter af den nationalkonservative Henrik Blicher og barnebarn af Mogens Blicher, der er stifter af partiet Demokratisk Alliance. Henrik Blicher er 80 år og har trukket sig tilbage fra politik, men det er tydeligt for enhver, at kronprinsessen Karoline står klar i kulissen til at tage over, hvor Henrik slap i Demokratisk Alliance, som spås en jordskredssejr ved det kommende valg.
Karoline er fyldt med skarpe holdninger til, hvordan Danmark skal styres, og Kim Leine har i den grad fremskrevet en hovedperson, der ikke er særlig sympatisk, men som er spændt til bristepunktet med ambitioner og målrettethed. Karolines politiske program er skarpladt, og for hende er der én vej frem – tættere samarbejde med hvad der for hende burde være Danmarks tætteste allierede: Rusland, med Putin for bordenden. En alliance med Rusland er dog ikke uproblematisk. Rusland har nemlig annekteret Krim, og der er frygt for, at det kan udarte sig til en krig i Ukraine! fiktionen at .
Kim Leine blander både politiske og personlige intriger, og den personlige intrige går naturligt på Karolines kærlighedsliv; hendes forelskelse i Mikhail Petrov samt situationen med hendes eks-kæreste, den noget fallerede journalist Jesper Skov, der er kommet på sporet af sandheder om Karolines families fortid, der bestemt ikke tåler dagens lys.
'Karolines Kærlighed' er ikke nogen let roman at læse, men det er en solid politisk spændingsroman, der er rasende aktuel. Sprogligt er den ikke på niveau med forfatterens Grønlandstrilogi, men der er andre ting på spil i denne roman, som er første bind i en planlagt trilogi.
Brugernes anmeldelser