Bog

Occidentens stjerne

Af (
2021
)

Anmeldelse

Occidentens stjerne

01 jun.21

Benni Bødker formår i den grad at sætte tankerne i gang, og han har skrevet en virkelig spændende roman, der foregår i et Paris, man sjældent hører om.

Året er 1905, og antikvitetshandleren Austin Baldwick er netop ankommet til Paris for at hente liget af sin afdøde kollega og ven Charles Webster Morris, der ifølge lægen er død af et hjertestop, hjem til London. Der er mange problemer forbundet med at få Morris’ lig frigivet, og Austin må have gentagne samtaler med Inspektør Mollet fra fremmedpolitiet. En mand som Austin ikke stoler på!

Samtidigt afsløres flere uforståelige ting om Morris’ gøren og laden, så Austins tvivl bliver større og større. Han finder ud af, at mange af byens borgere deltager i spiritistiske seancer, hvor de bla. benytter sig af røntgenapparater til at komme i kontakt med de gamle kræfter, som blot yderligere bekræfter Austin i, at Paris både er beskidt og et hjemsted for sære selskaber. Austins uforståelige modstand mod byen afdækkes efterhånden i takt med at den blodige historie bag ”lysenes by” udrulles. Minderne trænger sig på, og Austins sind bevæger sig længere og længere væk fra sandheden.

Regnvåde gader og mørke gyder plejer at høre sig London til. Denne gang er scenen Paris, hvis mål ikke er at charmere nogen. Nærmest tværtimod! Jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden på vej rundt i Austin Baldwicks erindringer, hvor min naturvidenskabelige forståelse også blev sat på prøve. Historien er en syret og farverig jagt i både ydre, samt indre verdner, hvor jeg følte mig hensat til David Lynch fordrejede universer, tilsat elementer af Nicholas Cage i filmene ’National Treasure’, med effekter fra serien om ’The Mummy’.

 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
38924591
ISBN
9788702311112
Antal sider
341

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer