Bog

Damaskus

Af (
2021
)

Anmeldelse

Damskus

21 jun.21

Iben Albinus har skrevet en mesterlig spændingsroman med mange lag; brutal i sin beskrivelse af Syriens regime og rørende i fortællingen om kærlighed, loyalitet og svigt. 

Sigrid skal hjælpe en svensk telegigant med en social forsvarlig politik, mens den opererer i Syrien, hvor det arabiske forår banker på og slås brutalt ned. Det bliver livsfarligt for Sigrid, der tidligere har været fængslet i Irak under Saddam Hussein. Hun arbejder egentlig som kommunikationsrådgiver i Amnesty International i København, men en uheldig optræden i en tv-debat får hende til at acceptere jobtilbuddet fra sin ungdomsven, Magnus. Hun har også en traumatisk hemmelighed i bagagen, som hun håber at kunne sone ved at gøre en forskel i Syrien.

I Damaskus genfinder hun ungdomsveninden Reem, der er leder at det firma, der står for teleselskabets sikkerhed. Reem har i fortiden efter Sigrids mening lavet et fatalt svigt, men de genforenes for en stund, inden venskabet igen krakelerer, da Reem tilsyneladende er på regeringens side.

'Damskus' er en pageturner af en politisk thriller af internationalt format. Iben Albinus, der hidtil har udgivet bøger om tv-serier og undervist i manuskriptudvikling på Syddansk Universitet, romandebuterer med Damaskus og hvilken debut!. Albinus skriver blændende og har virkelig researchet på Syriens nyere historie, så både intrigerne og de moralske problemer i de udenlandske firmaer og magtkampene internt i regeringen og hos sikkerhedsstyrkerne virker uhyre troværdige.

Det er en roman med mange lag. Den er brutal i sin beskrivelse af regimets forfølgelse og nedkæmpning af oprørere, og den er rørende i fortællingen om følelserne som kærlighed, venskab, loyalitet og svigt.

Det allerbedste er, at slutningen peger mod, at forfatteren har tænkt sig en fortsættelse. Det er intet mindre end mesterligt, og du må hellere afsætte en weekend, for den er uhyre svær at lægge fra sig.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
39082772
ISBN
9788740059731
Antal sider
495

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer