Forfatter
Benni Bødker
Benni Bødker er en af Danmarks mest produktive børnebogsforfattere og har i løbet af de sidste ti år vundet stor popularitet blandt de unge læsere.
Benni Bødker skriver primært letlæsningsbøger og oftest indenfor genrer som horror, historisk fiktion, krimi og science-fiction, og derfor tiltrækkes især mange drenge af hans universer. Historierne er fulde af spænding, mystik, uhygge og gamle sagn, og selvom det ofte vrimler med zombier og vampyrer og flyder med blod i hans bøger, rummer de også en god del humor.
'Jeg venter i mørket' er en del af gyserserien 666, men da den også er Benni Bødkers bog nr. 100, har han valgt at lade den adskille sig lidt fra hans øvrige bøger. Den rummer fire mindre historier, der på ganske få sider formår at krybe ind under huden på læseren. Der er for eksempel legetøjsbutikken, hvor børns sjæle bliver indfanget; en gravrøver, som møder døden; og en dykker, der går på rov i et gammelt slaveskib og får sig en overraskelse i skibets skrog. Om overmod, og hvad der sker, hvis man ikke har respekt for døden.
Benni Bødker er født i 1975, er uddannet cand. mag. I dansk og filosofi. Han debuterede i 2004, og er blandt andet kendt for serierne 'De 7 nøgler' og 'Zombie City'. Han modtog i 2013 skolebibliotekarernes forfatterpris og har været nomineret til Orlaprisen adskillige gange. Han har også udgivet krimier for voksne sammen med sin kone Karen Vad Bruun.
Forfatterportrættet er skrevet af Nana Baaner Klitgaard, Master i børns litteratur og medier til Danish Literary Magazine for Children and Young Adults udgivet af Statens Kunstfond 2016 og opdateres af Litteratursidens redaktion.