Sanatorium

En invitation til en forlovelsesfest på et luksushotel i De schweiziske alper udvikler sig i en uhyggelig retning for kriminalkommissær Elin Warner i engelsk spændingsdebut.

På omslaget af Sarah Pearses debutroman ’Sanatorium’, som også er den 1. bog i krimiserien om Elin Warner, står der, at forfatteren har fået sin inspiration til bogen, efter selv at have boet i det område i Schweiz, som hun skriver om. Jeg kan nu ikke lade være med at tænke på, om hun mon også har haft Stephen Kings ’Ondskabens Hotel’ i tankerne, når hun har forsøgt at skabe den dystre og trykkende stemning på det store, luksuriøse og afsidesliggende hotel i bjergene. 

Elin er på orlov fra sit arbejde som kriminalkommissær, efter en hændelse der nær kostede hende livet, og som hun har svært ved at komme sig over. Hun kæmper med fortidens dæmoner, som hun har svært ved at håndtere. Èn af dem omhandler hendes lillebrors mystiske dødsfald for mange år siden. Elin har mistanke om at storebroren har noget med dødsfaldet at gøre.

Da Elin og kæresten Will modtager en invitation til Isaacs forlovelsesfest i De Schweiziske Alper, er hun meget i tvivl om, hvorvidt hun skal tage af sted. Forholdet til broren er dårligt og mistanken om, at Isaac slog lillebroren ihjel, tærer på hendes i forvejen skrøbelige sind.

Allerede ved ankomsten har Elin en dårlig fornemmelse. Det luksuriøse hotel, et ombygget sanatorie, føles truende og helt forkert. De omkringliggende bjerge virker mere uhyggelige end smukke, og vejret arter sig ikke. Der er en snestorm på vej, som truer alle muligheder for at komme til og fra hotellet. Der går ikke lang tid, før alle Elins bange anelser bliver bekræftet; den vordende brud forsvinder og et lig dukker op.

Den usikre kriminalkommissær må se sine dæmoner i øjnene og tage styringen, inden der bliver begået flere forbrydelser, men det er svært når hendes egen angst og omgivelserne modarbejder hende.

’Sanatorium’ er en dyster fortælling med en spændende baggrundsramme: et afsidesliggende hotel og et tidligere sanatorie for tuberkulosepatienter og en plaget hovedperson, som ikke er den typiske stærke heltinde, men som dog formår at samle trådene alligevel. Bogen har et rigtigt spændende plot, om end man som læser ikke kommer helt ind under huden på Elin og de andre personer. Dog kan det sagtens være, at læseren får lov til at komme lidt dybere ind på personen Elin i de kommende bøger.

Om det er oversættelsen eller originalsproget der er lidt kluntet, ved jeg ikke, men jeg synes der er nogle lidt omstændige beskrivelser i bogen, som skurrer lidt i det ellers gode flow.