Bog

Hvad er det for en lyd?

Af (
2019
)

Anmeldelse

Hvad er det for en lyd? af Naomi Howarth

20 jan.20

Tag med til det kolde Arktis og mød nogle af de fascinerende dyr i denne smukt illustrerede billedbog.

En morgen vågner sælen Magnus ved en mærkelig rumlen. Er det et isbjerg, der knager? Vinden, der suser eller bækken, der bruser? Han kan ikke finde ud af, hvor lyden kommer fra og begiver sig afsted for at finde ud af det. Magnus møder Hare, Ugle, Ræv og Isbjørn, men ingen af dem kan hjælpe. Først da Hvalros sender ham ned i havet efter lækre, fede rejer, som han kan spise, holder lyden op.

Det er en sød og charmerende historie, der især udmærker sig på billedsiden. Det kolde og sneklædte univers er tegnet, så kulden nærmest mærkes. Farveskalaen er holdt i hvide, grå og blålige nuancer, og de arktiske dyr er afbildet på smukkeste vis. Især sneuglens smukke vingefang, og sælen Magnus’ pels, der changerer i et flot mønster. Bogen er engelske Naomi Howarths debut på dansk.

Bagerst i bogen er der et lille faktaafsnit med beskrivelse af Arktis og de dyr, der er med i historien. På en helt kortfattet måde serveres viden om de forskellige dyrs levemåde og karakteristika, samt hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for deres eksistens.

En charmerende og lærerig billedbog om de arktiske dyr, der kan læses for børn fra 3 år.

Bogdetaljer

Forlag
Gads Børnebøger
Oversætter
Trine Bech
ISBN
978-87-627-3310-7
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer