Fyrtøjet (Ill. Lars Gabel)

Lykken står den kække bi i eventyret om soldaten, der med snarrådighed og tro på sig selv vinder det ganske kongerige. Fremragende illustreret af Lars Gabel.

En frejdig soldat møder en heks på landevejen. Med løfter om umådelig rigdom, overtaler den ækle heks soldaten til at kravle ned i et hult træ for at hente hende et fyrtøj. Nede i træet sidder der tre hunde på kister, som er fulde af kobber-, sølv- og guldmønter.

Den første hund har øjne så store som tekopper. Den anden hund har øjne så store som møllehjul, mens den sidste og største hund har øjne så store som Rundetårn! Soldaten følger heksens råd, fylder lommerne med guld og tager fyrtøjet med sig tilbage på landevejen. Her gør han kort proces og hugger hovedet af heksen. Da pengene er brugt op, og soldaten igen er en fattig mand på mønt og venskaber, gør han en spektakulær opdagelse. Ved at slå på fyrtøjet én, to eller tre gange kommer de tre hunde til ham som ved et trylleslag og gør alt, hvad han befaler. Det giver straks soldaten gode idéer om en vis prinsesse, som befinder sig bag kongeslottets tykke mure, og som ingen må se, da det er blevet spået, at hun skal giftes med en simpel soldat.

’Fyrtøjet’ er en skøn H. C Andersen fortælling om at forfølge sine drømme og tro på sig selv med tekst og illustrationer, der taler direkte til barnets fantasi. Det klassiske eventyr er fyldt med humor og kækhed, som ikke kun gør glad, men også lægger op til god, sjov og hyggelig læsestund med barnet, der hurtigt vil blive optaget af de tre eventyrlige hunde og deres egenskab som magiske lykkebringere. Hvem kunne ikke tænke sig sådan en hund, der på et øjeblik ville komme til undsætning og indfri selv de vildeste ønsker? Jeg kunne i hvert fald!

Lars Gabels illustrationer er ganske enkelt utrolige. De er superflotte og farverige og giver deres helt eget liv til eventyret. Se bare på heksen, der fremstår ækel og frastødende, men også sært fascinerende med sine mange hoveder og gevækster. Gabel kræser virkelig for H. C. Andersens eventyr, der som altid er værd at genlæse, men med Gabels streg endnu mere end før.