Bog
De vilde svaner og fem andre eventyr
Af
(
2023
)
Et udvalg af H. C. Andersens kendte eventyr er nænsomt genfortalt af Zakiya Ajmi og vidunderligt illustreret af Ida Rørholm Davidsen.
Et udvalg af H. C. Andersens kendte eventyr er nænsomt genfortalt af Zakiya Ajmi og vidunderligt illustreret af Ida Rørholm Davidsen.
Anmeldelse
De vilde svaner og fem andre eventyr
- Log ind for at skrive kommentarer
Et udvalg af H. C. Andersens kendte eventyr er nænsomt genfortalt af Zakiya Ajmi og vidunderligt illustreret af Ida Rørholm Davidsen.
Zakiya Ajmi og Ida Rørholm Davidsen har endnu engang kastet sig over at genfortælle og illustrere udvalgte eventyr af H.C. Andersen. Første gang udkom de med samlingen ’Den standhaftige tinsoldat og fem andre eventyr’, og denne gang har parret kastet sig over eventyrerne ’Den lille pige med svovlstikkerne’, ’Snemanden’, ’De vilde svaner’, ’Svinedrengen’, ’Kejserens nye klæder’ og ’Grantræet’.
Jeg har en særlig svaghed for eventyret ’De vilde svaner’, der handler om Elisa og hendes 11 brødre, hvis far giftede sig med en ond dronning, som tryllede Elisas 11 brødre om til svaner, og sendte Elisa ud for at bo i skoven. Feen Fatamorgana fortæller Elisa, at hvis hun syr en skjorte af brændenælder til hver af sine brødre uden at tale imens, ophæves forbandelsen, og de 11 brødre bliver til mennesker igen.
Min favorit er ’Grantræet’, selvom moralen om, at man ikke skal ønske sig for meget, måske ikke lige er i tidens ånd. Men det er så smuk en fortælling om det lille træ, der håbefuldt står i skoven, mens det drømmer om at blive større. Da det endelig bliver stort, bliver det fældet med en skarp økse for at ende som et pyntet juletræ. Det gør vanvittig ondt på træet at blive fældet, og det føler sig alt andet end lykkelig bagefter, hvor det kigger tilbage på den tomme plads, som det har efterladt mellem sine venner.
Eventyr er vidunderlige, fordi man som læser må acceptere præmisserne med talende dyr, magi og parallelle verdner. Alt kan ske, og det gode vinder ikke altid. Historierne er ofte romantiske, selvom uskyldigheden er truet. Fortællingerne efterlader tit en stemning af melankoli, og historierne foregår som regel i typiske eventyrmiljøer, hvor naturen er besjælet. Sproget er malerisk, og indholdet fyldt med vigtige moraler, selvom Zakiya Ajmi har gjort sproget mere nutidigt. Ida Rørholm Davidsens smukke illustrationer i douce-farver understøtter den magiske stemning, og hun kan virkelig tegne drømmene frem hos børn fra ca. 5 år.
Brugernes anmeldelser