Ursula Andkjær Olsen

Ursula Andkjær Olsen er en markant stemme i nyere dansk litteratur. Hun fletter en vifte af komponenter sammen i sine digtsamlinger, som mimer strukturer i klassisk musik. Sproget bliver en levende organisme, hvor tingene får betydning via de relationer, de indgår i.

Ursula Andkjær Olsen har skrevet over 15 værker, primært digtsamlinger, en roman samt flere hybridværker og har løbende arbejdet på tværs af kunstarterne. Hun debuterede i 2000 med ’Lulus sange og taler’ og har siden skabt digte, romaner og alt derimellem. ’Lulus sange og taler’ placerede med sin ukonventionelle digteform Ursula Andkjær Olsen i den eksperimenterende litteratur. Med mange stemmer, kulturhistoriske referencer og sproglig leg er den på mange måder introducerende til Andkjær Olsens forfatterskab.

Ursula Andkjær Olsens arbejde er rettet ud mod verden – det miljø, hun og læseren befinder sig i – ofte ledsaget af kritik. Det ses i ’Atlas over huller i verden’ (2003), som opererer ud fra, at samfundet og virkeligheden bor i sproget, og ’Ægteskabet mellem vejen og udvejen’ (2005), som benytter den ydre verden i sin digtning – bogstaveligt talt. Digtsamlingen er fyldt med reklameslogans og one liners fra politikere, som bidrager til en undersøgelse af det offentlige og skaber den leg med sproget, som man kender Ursula Andkjær Olsen for. Den bearbejder sprog som sprog og problematiserer den offentlige retorik, men uden at fastlægge én mening. Den tager omveje og afstikkere i et hæsblæsende tempo, som en tur i en sproglig rundkørsel.

Med ’Skønheden hænger på træerne’ (2006) forekommer der et skift i Andkjær Olsens forfatterskab; ikke i form eller stil, her er den lige så eksperimenterende som hendes tidligere, men der er et tydeligere indre fokus. Det er et portræt af et søgende jeg, der er forstyrret af sin egen følelse af utilstrækkelighed, samtidig med at levere kulturkritik.

Ursula Andkjær Olsens værker synes altid bundet til en kulturkritik, uanset værkets kerne. I ’Havet er en scene’ (2008) bruger Andkjær Olsen naturen som en måde for jeget at bevæge sig bagom og ind i sproget, men bibeholder en kulturkritik og kræver, at læseren tager stilling til Irakkrigen og tidens politiske problematikker. ’Det 3. årtusindes hjerte’ (2012) er, på trods af sit centrale tema om moderskabet, der siden har været et gennemgående tema i Andkjær Olsens forfatterskab, gennemsyret af en kulturkritik. En kulturkritik, hvor kapitalisme er forbundet til forplantning og reproduktion, som vi også møder i ’Krisehæfterne: Pandora Blue Box. Atlantis-syndromet’ (2017), hvor spædbarnet, der falder i søvn efter amning, billedliggør den tryghed, som kapitalismen indluller befolkningen i – et billede, som Andkjær Olsen også udfolder sin seneste udgivelse.

Med ’Mit smykkeskrin’ fra 2020 er forfatteren blevet nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. ’Mit smykkeskrin’ tager afsæt i det kvindelige organ som en hul beholder; en infrastruktur i det større system mellem mor og barn. Digtsamlingen skaber et udtryk som på en gang er poetisk smukt og urovækkende klinisk, som skaber en sorg og angst til frugtbarheden. En frugtbarhed, der er betryggende, da vi alle er forbundne i vores fortæring af hinanden og verden.

Ursula Andkjær Olsen har blandt andet modtaget Kritikerprisen i 2005 og Statens Kunstfonds hædersydelse i 2017 og har arbejdet som rektor på Forfatterskolen siden 2019.

Skrevet af Emma Karlebjerg

Se denne film på Louisiana Channel,med Ursula Andkjær Olsen for en større forståelse af forfatterskabet.