Skønheden hænger på træerne

Natur og kultur blandes i en forunderlig parallelverden i denne smukke digtsamling skrevet af Danmarks unge lyrikdronning.

Årstiderne er et gennemgående tema, og naturen er smuk. Forfatteren er en mester i at tviste ord, billeder og faste vendinger. Hun leger med ligheder og forskelle, så teksten bliver overraskende og underholdende.

De enkelte strofer er små, men løber i lange sekvenser. De er stramme og minder lidt om haikudigte. Det indledende digt lyder:

"Når man/ en gang har/ forladt sit udspring/ løber man mod/havet."  

Således bryder det utilpassede jeg op og flyder som rindende vand i naturen for at søge sin identitet.

Bogen er inddelt i årstider og landskabet, i græs, træer og vand. Sproget er pludrende, musikalsk med gentagelser og variationer. Stemningen er ofte meditativ og farverne i de forskellige årstider skildres forfinet i en genial komposition af hvid, gul, grøn og diset. Det er så smukt og melodisk som bogens titlen, der også er et ordspil.

Iblandt er der en del kulturkritik, som gør bogen både provokerende og aktuel. I det sidste afsnit "dråbeformet vedhæng", hvor det bliver forår igen, lyder indledningen:

"Skoven drypper/ det har den/ gjort de/ sidste fire dage/ Det giver en/ ringetone når/dråberne rammer /isen."

Med den store sproglige opfindsomhed er det en virkelig lækkerbisken for poesielskere.