Rum

Gribende og næsten ubærlig roman om en mor og søn, som er spærret inde i et rum.

”I dag er jeg fem. Jeg var fire i aftes, da jeg lagde mig til at sove i Klædeskab, men da jeg vågner op i Seng i mørket, er jeg blevet fem, hokuspokus-filiokus” (oversættelse Kirsten A. Nielsen)

Forbrugeroplysning: hvis du ikke kan klare historier om børn, som ikke har det godt, så hold dig langt væk fra denne bog, men hvis du har mod på at læse en fantastisk velskrevet, intelligent og totalt opslugende bog om et barns evne til at indrette sig efter omstændighederne, og en  så venter der dig en stor læseoplevelse.

Jack er fem år, og der er ham, der er fortælleren. Hele hans verden består af mor, af ham selv og engang i mellem Gamle Nick og så det Rum, som de opholder sig i. For Jack er der kun en Seng, et Klædeskab, en Plante, et Ur o.s.v. Langsomt går det op for os, at Jacks mor er blevet kidnappet, at Jack er resultatet af kidnapperens voldtægt, og at de bliver holdt i fangenskab i et skur. Den eneste forbindelse de har til omverdenen er Gamle Nick, som kommer med mad og søndagsoverraskelser, og som meget ofte voldtager Jacks mor. Hver dag er struktureret med morgenmad, vask, rengøring, undervisning, leg, bevægelse og lidt tv-kiggeri.

Jack er en meget kvik fyr, og efterhånden kan moderen ikke mere skjule for ham, at der er en verden udenfor. Det lykkes dem at flygte, og så er det ikke for meget at sige, at med friheden begynder vanskelighederne for alvor for Jack. Hele hans virkelighed og trygge verden er med et helt ændret.

Emma Donoghue er irsk-canadisk forfatter. Det er hendes første roman, og om hun er inspireret af virkeligheden Kampusch eller Fritzl, skal jeg ikke kunne sige. Men givet er det, at hun har skrevet en roman, som i den grad fungerer. Hendes beskrivelse af Jack og hans måde at tænke og ny-opleve verden på, og en mors betingelsesløse kærlighed til sit barn under helt surrealistiske omstændigheder, er helt enestående og meget overbevisende.