Havet

En sansende rejse gennem barndommens erindringer og sorgens og ensomhedens dybe afgrund.

Bogen indledes symbolsk med et erindringsøjeblik: et tidevand, som steg og nåede uhørte højder, mens havfuglene styrdykkede i det uheldsvangrede hav. 'Havet' er et tilbageblik i Max Mordens liv, en neddykning i erindringens store ocean, og første afsnit afsluttes med et skæbnesvangert: ”Nogen er lige gået over min grav. Nogen.”

Kunsthistoriker Max Morden er vendt tilbage huset ved havet, til det sted hvor barndommens ferier blev tilbragt - et eksil fra en dybtfølt sorg over tabet af hustruen Anna, som er død efter et længere kræftforløb.

Barndomserindringer, det skæbnesvangre møde med den velhavende familien Grace, den betagende tvilling Chloé, blander sig som hvirvelstrømme med minderne fra tiden med Anna.  Tanker om forelskelse, kærlighed og ægteskab bliver taget op til eftertanke og revurdering: ”Vi var lykkelige sammen, eller i hvert fald ikke ulykkelige, og det er nok mere, end de fleste mennesker opnår. Er det ikke nok?”

'Havet' er en mesterlig fortælling og John Banville utvivlsomt en stilist i verdensklasse. Nogle vil måske finde ham højtragende og historien udvandende, men det som betager mig i særde-leshed i mit møde med denne roman og denne forfatter, er de mange menneskekloge betragt-ninger og et billedrigt, tæt og flydende sprog, som kryber under huden.

Den irske forfatter John Banville har modtaget mange fornemme priser, senest Franz Kafka-prisen i 2011. I 2005 modtog han Man Booker-prisen for 'Havet', som nu er oversat til dansk.