Cyril Averys hjerte

Stor roman om Cyril Avery og hans liv som homoseksuel i et Irland, hvor fordomme og had giver mange problemer. En bevægende og uafrystelig historie.

”Det var en svær tid at være irer, en svær tid at være enogtyve og en svær tid at være mand og være tiltrukket af andre mænd”.

Cyril Avery bliver født i 1945, hans mor er en ung pige, som bliver tvunget til at forlade sin landsby og familie, fordi hun er blevet gravid uden for ægteskabet, og derfor ser hun ingen anden mulighed end at bortadoptere barnet. Cyril bliver adopteret af et noget excentrisk ægtepar, der betragter adoptionen som en slags velgørenhedsforanstaltning.

Cyrils adoptivmor er en kæderygende forfatter, som for alt i verden ikke vil være populær. For hende er det værste, der kan ske, at hun bliver afbilledet på de viskestykker, som turister kan købe med billeder af de største irske forfattere.

Da Cyril er syv år møder han den jævnaldrende Julian, og da går det for første gang op for ham, at han bliver tiltrukket af andre drenge. Begge drenge vokser op i rigdom og luksus, men også uden kærlighed, og det bliver et afsavn, som uundgåeligt fører ”hver af os i retning af isolation og katastrofe.”

Vi følger Cyril fra fødslen i 1945 og frem til 2015, de enkelte kapitler bliver fortalt med syv års mellemrun, og vi rejser med Cyril fra Irland, til Amsterdam, til New York og tilbage til Irland. Forfatteren lader os følge alle hans besværligheder med at leve som homoseksuel, alle løgnene og fortielserne, konsekvenserne af 80’ernes og 90’ernes aids-epidemi, overfald og vold, og vi glædes over, at han endelig finder kærligheden….

’Cyril Averys hjerte’ har alt det, som kendetegner en god roman. En fantastisk og gribende historie om en mands rejse mod at finde sig selv og måske også lykken, en interessant historie om et Irland under forandring. Romanen er meget velskrevet, så læsningen af de 632 sider gik som smurt, og jeg måtte tvinge mig selv til at vente med at læse de sidste 50 sider, for samtidig med at jeg var spændt på afslutningen, var jeg også ked at blive nødt til at slippe Cyril, hans familie og venner. Endelig er det en roman, som er fyldt med humor og varme, og som på bedste vis spidder hykleriet og dobbeltmoralen i det katolske Irland, særligt i forhold til alt der har med seksualitet at gøre og homoseksualitet i særdeleshed.

John Boyne er en stor irsk forfatter, og jeg er sikker på, at der er mange, der kender ham fra bogen eller filmen ’Drengen i den stribede pyjamas’. Måske ender han på de omtalte viskestykker sammen med George Bernard Shaw, Brendan Behan (som for øvrigt også har en lille rolle her i romanen) og Oscar Wilde.