Cabo de Gata

Ruge fortæller let og ubesværet om en mands hårde bestræbelser på at skrive en roman i det kolde og mennesketomme Cabo de Gata.

Da jeg i 2013 læste Eugen Ruges debutroman, I tider med aftagende lys, var jeg ovenud begejstret! Romanen havde det hele: Fantastisk god slægtsroman om en russisk-østtysk families historie fra 1950´erne over Murens fald i 1989 og frem til 2001. Den var en vigtig roman om DDR-tiden og om Europa efter Anden Verdenskrig. Jeg har derfor ventet spændt på Ruges anden roman og forventet mig meget.

Cabo de Gata handler om en mand, der forlader alt; sin by, sit land, sit liv og rejser sydpå for at skrive en roman. Han er lige blevet skilt og føler ikke, der er noget, der binder ham til sit gamle liv, så han opsiger sit job, sin lejlighed og sin livsforsikring. Han rejser i første omgang til Barcelona, men ender ved et tilfælde i et lille fiskerleje ved Middelhavskysten, Cabo de Gata – Kattens Horn i Andalusien.

Der sker ikke meget i Cabo de Gata i januar måned. Der er koldt, mennesketomt og indbyggerne er ikke særligt gæstfri. Femten år senere, hvor jeg-fortælleren skriver denne historie, tænker han tilbage på Cabo de Gata som ”(d)en by, hvor jeg i 123 dage forgæves forsøgte at skrive en roman”. Det levende væsen, han får mest kontakt med i de 123 dage, er en kat. Der er nemlig mange vilde katte i Kattens Horn. Han begynder at fodre katten, tager den med hjem på sit værelse og lader den sove i sin seng. Jeg-fortælleren i Cabo de Gata føler, katten har et budskab til ham. At den historie, han ønsker at skrive, først vil indfinde sig, når han selv er i absolut ligevægt. Han kan ikke tvinge historien frem. Det, han ønsker, skal ske, vil aldrig ske, fordi han ønsker det så meget.

Jeg må indrømme, at jeg først var en lille smule skuffet, da jeg læste denne roman. Måske fordi mine forventninger efter I tider med aftagende lys var ekstremt store. Men efter at have læst bogen to gange er jeg kommet frem til, at Ruge ikke kunne have skrevet en anden toer. Sproget er virkeligt smukt, og han fortæller let og ubesværet om en mands hårde bestræbelser på at skrive en roman. Jeg tænker, at Ruge må have været i absolut ligevægt, da han skrev denne roman, og nu vil jeg vente spændt på roman nummer tre.

Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.