Begravelsen

'Begravelsen' begynder med at forfatteren Skarre er død af kræft. Et mægtigt følge tropper op til begravelsen, der imidlertid må udsættes på grund af, at frosten er gået i jorden. Her mødes alle de mennesker, der har kendt Skarre igennem hans liv.
Sproget i 'Begravelsen' er flydende og stilen må betegnes som realistisk og nøgtern. Fastrups beskrivelser af både det Københavnske hippiemiljø og livet på landet i Sverige, virker meget autentisk.

Et andet liv 
I bogen flytter hippieparret Gertie og Skarre samt deres datter Paula op i de svenske skove for at få fred og ro. Skarre, der er forfatter, bliver nemlig forstyrret af de mange lyde og mennesker i København. Det lille husmandssted, som de har købt ubeset, har stået tomt i flere år og er derfor i meget dårlig stand. Dette slår ikke parret ud. De går med flid i gang med at få styr på huset og indretningen.

Datteren Paula har imidlertid svært ved at lære svensk og tilpasse sig de nye normer i det lille indspiste samfund. Det er heller ikke let for hende, at få venner i den lille landsbyskole. De eneste venner Paula får, er klassekammeraten Ingmar og dennes bror, Gösta. 

Civilisation vs. natur
Romanen bringer mange interessante temaer på banen, blandt andet sammenstødet mellem natur og civilisation samt kollisionen imellem de tilflyttende hippier og de fastboende. Hippierne, heriblandt Skarre, er modstandere af, at der skal bygges et vandkraftværk i en flod. De slår telte op og prøver at blokere for arbejdet. I første omgang er de lokale skeptiske i forhold til de besynderlige hippier. Men efterhånden bliver der skabt en slags forståelse mellem de to parter.

'Begravelsen' behandler ligeledes vilkårene for de mennesker der er ekskluderet af samfundet, som eksempelvis Paulas venner Ingmar og Gösta, der skammer sig over at de er beskidte og anderledes. De bliver holdt udenfor af de andre børn. Ingmar og Gösta går for lud og koldt vand hos deres alkoholiserede og voldelige far. 

På sin vis er der et element af noget skæbnebestemt i romanen. Paulas familie og Ingmars families veje krydses flere gange i tidens løb og Ingmar og Gösta bliver den røde tråd i Paulas liv. Desuden møder Ingmar og Göstas’ mor Skarre, da han er med til, at demonstrere imod bygningen af et vandkraftværk. Ingmars mor bliver meget betaget af Skarre og hans livsfilosofi. Hun tror ligefrem, at hun kunne have elsket Skarre. 

Egoistiske forældre
De voksne i 'Begravelsen' tager ikke hensyn til deres børn, idet de sætter deres egne behov først. Ironisk nok gælder det også for de ellers så frigjorte og fællesskabsorienterede Gertie og Skarre. Paula har efter årene, langt ude på landet i Sverige, meget vanskeligt ved at begå sig på det humanistiske fakultet i København.

På samme måde følger Ingmar og Göstas’ mor, sine egne behov og efterlader de to små drenge hos deres utilregnelige far. Det ville naturligvis også have været besværligt for hende at flygte med to små børn.  Moren blev oven i købet gravid ved et uheld, da hun blot var 17 år. 

Tøbrud 
Efter gymnasiet flytter Paula tilbage til København og begynder at læse på universitet, hvor hun møder Lars. De bliver gift og får sammen en datter. På et tidspunkt møder Lars en anden og vil skilles fra Paula. Dette falder sammen med, at Skarre bliver syg.
Det forekommer, at Paulas følelser har været frosset ned i samlivet med Lars. Han er en mand, der ikke bryder sig om at tale om følelser. Paula tager til Sverige, hvor hun finder trøst hos barndomsvennen Ingmar; i hvert fald for en nat. Paula har været meget knyttet til de to mænd i hendes liv. Da de ikke længere er der for hende, bliver hun tvunget til, at handle som den voksne og selvstændige kvinde, hun er. Skilsmissen og farens død kan således vise sig, at blive en ny begyndelse for Paula og hendes datter. 

I bogen behandler Fastrup mange interessante emner, måske endda lidt for mange. Romanen forekommer i hvert fald en anelse komprimeret og jeg sad tilbage med en følelse af, at romanen godt måtte have været lidt længere. Hvilket kan betragtes som positivt, idet man bliver revet med af historien. Romanen behandler almenmenneskelige problemstillinger, som sorg, liv og død samt ikke mindst kærlighed.